Siden 2008 er antallet af fuldtidslærerjob er faldet med 6891. Det svarer til en nedgang på 14,6 procent. Det viser tal fra Undervisningsministeriets Datavarehus.
Tal fra Danmarks Statistik viser nemlig, at der sidste år var 6,6 procent færre elever i folkeskolen, end der var i 2008.
Folkeskolen.dk har været igennem ministeriets tal, og de viser, at 93 ud af 98 kommuner i dag har færre lærerstillinger end i 2008.
Gennemgangen viser, at 9 kommuner sidste år havde mere end tredjedel færre fuldtidslærerstillinger end i 2008.
I Hjørring Kommune er antallet af lærerårsværk faldet med 37.7 procent. Det svarer til 249 årsværk. Faldet i elevtal har til gengæld kun været på 15,9 procent.
Kilde: Folkeskolen.dk og noegletal.dk.
Foto: Arkiv.