Fastliggere tog frivillig tjans hos Tannisby Camping

Fem raske fastliggere og campister gav i weekenden lejrchefen en hjælpende hånd.

13

Lejrchef Kasper Wæhrens stod tilbage med en hel del komplikationer og en maltrakteret plads, efter han havde fået fældet nogle sitkagraner ved Tannisby Camping.

Derfor efterlyste han nogle frivillige, som i weekenden ville give en hjælpende hånd med at få ryddet op på campingpladsen. Til gengæld ville han servere både morgenmad og frokost til dem. der måtte melde sig til tjansen.

– Trods lidt regn og en del blæst og en nærmest uoverskuelig smadret campingplads lykkedes det faktisk at få sået græs og revet hele skidtet over, fortalte efterfølgende Kasper Wæhrens.

Arbejdsholdet bestod af fastliggerne Finn, Jørgen og Finn samt campisterne Svend og Ryan. Skarpt bevæbnede klarede de opgaven til lejrchefens store tilfredshed.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments