Trioen Hymn To Freedom giver koncert onsdag den 15. august på Klitgården i Tversted.
Hymn To Freedom spiller koncerter med så forskellige instrumenter som trækbasun, det store skrummel af et instrument, Hammondorglet, og så et trommesæt.
Hymn To Freedom spiller selvfølgelig det kendte numre, der har lagt navn til denne trio, Hymn To Freedom. Dette flotte nummer er skrevet af pianisten Oscar Peterson. Og titlen er jo i den grad højaktuelt i verden den dag i dag.
De spiller desuden en masse gode negro spirituals udsat for trioens egne arrangementer, blandet med numre der ligger sig godt op af denne genre, spillet med masser af energi, hjerte og sjæl. Og når så trækbasunen bliver lagt i hænderne på Danmarks bedste på det instrument, Steen Nikolaj Hansen, Hammondorglet bliver kyndigt betjent af en af landets dygtigste hammondorganister, Niels Ole Sørensen, og trommerne bliver spillet med et super swing af en af de bedste groovemaster, Esben Bach, ja så er der altså lagt op til et brag af en koncert med Hymn To Freedom.
Steen Nikolaj Hansen, trombone, er basunist og dirigent i DR´s berømte Big Band, arrangør og komponist. Han startede i Tivoli Garden som barn, var med i funkbandet Blast i tidernes morgen, og kom med i DR´s Big Band i 1986. Steen Nikolaj Hansen har spillet i en masse tv-shows, musicals, opera, ballet og studiejobs, og har udgivet 3 cd´er i eget navn.
Niels Ole Sørensen, hammondorgel, blev årets nordjyske jazznavn 2009. Niels Ole Sørensen har den klassiske rolle med at spille bassen på orglet med både hænder og fødder og spiller selvfølgelig også soli på orglet. Niels Ole Sørensen er også formand for Tversted Jazzy Days.
Esben Bach, trommer og en fantastisk groovemaster og super swingende trommeslager, både med stikker og whiskers. Han har spillet masser af jobs med bl.a. Danmarks kendte hammondorganist, Kjeld Lauritsen. Esben Back spiller også i ”Birgitte Laugesens All-Stars”.
Billet til koncerten kan købes i døren eller ved bestilling til info@klitgaarden-tversted.dk eller 30240712. Pris 100 kr.
Inden koncerten byder Klitgårdens køkken på jambalaya, som er en sydamerikansk gryderet med kylling, rejer, pølse, ris og masser af grøntsager for 70 kr. Børn til og med 6. klasse får maden for 35 kr.
Tilmelding til spisningen senest den 13. august kl. 17. Tilmelding til info@klitgaarden-tversted.dk eller 30240712. Maden kan også fås i en variation uden kød.