Mental sundhed kan trænes hos Jane Meyer i Hjørring

Jane Meyer har et evidensbaseret kursusforløb over otte uger, der kan skaffe dig livsglæde og ro i hverdagen.

251

En vittig sjæl skrev på Twitter til den amerikanske præsident, at han i Hjørring kan få trænet den mentale tilstand. Donald Trump har mod forventning endnu ikke svaret. Men der ér hjælp at hente.

Savner du livsglæde og ro i hverdagen? Så kan Jane Meyer fra Hjørring nemlig hjælpe dig gennem et evidensbaseret kursusforløb over otte uger.

Torsdag den 9. august klokken 17 er alle inviteret til et uforpligtende informationsmøde hos FysioDanmark Højvangen Fysioterapi, Åstrupvej 53 i Hjørring, hvor der er mulighed for at høre mere og eventuelt tilmelde sig kursusforløbet.

Jane Meyer arbejder med Mindfulness Baseret Stressreduktion (MBSR) og er uddannet underviser fra Dansk Center for Mindfulness ved Aarhus Universitet. Hun har 27 års erfaring med meditation og 25 års erfaring med undervisning.

-Der er videnskabelig dokumentation for, at mental sundhed kan trænes, i lighed med vores fysiske helbred, og at MBSR kan bruges som en teknik. MBSR-programmet henvender sig til travle eller stressede erhvervsfolk og i høj grad også til private mennesker, der har brug for ro i sindet og nye redskaber til personlig udvikling. Alle kan få de rigtige redskaber til at arbejde videre med sig selv, forklarer Jane Meyer.

Via et otte ugers forløb med Mindfulness Baseret Stressreduktion, baseret på anerkendt forskning, lærer den enkelte at arbejde bevidst og systematisk med sine evner til at håndtere både kortvarige og længerevarende stress.

-Du får på kursusdagene og imellem møderne også mulighed for derhjemme at træne din evne til at være fuldt ud til stede i dit liv, at være i balance og at opleve højere grad af kontrol og evne til at klare hverdagens udfordringer.

Tilmelding til informationsmødet sker på telefon 51508178 eller på mail mbsr@janemeyer.dk. Se mere på Janemeyer.dk

Jane Meyer har endvidere en lang række kurser og uddannelse inden for kommunikation og fysisk træning:

Mediator/ Konfliktmægler
Integrations konsulent
Dybdeterapeut
Kranio-sakral terapeut
Fitness instruktøruddannelse

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments