Hver onsdag i juli måned er der tradition for grillet vildt i Fun-Park. Efter afbrændingsforbuddet kunne man måske have frygtet, at den gode tradition måtte opgives af Birgitte Grønbæk Frandsen og Allan Kristensen.
Det er dog heldigvis ikke tilfældet, idet parret har investeret i en gasgrill og lånt endnu en af René Ejstrup Larsen hos Spar på Margrethevej. Derfor kan de også melde alt udsolgt til i aften, men hvis man er hurtig, kan man måske sikre sig plads næste onsdag.