Drengebrag hos U12 og damernes lokalopgør i Serie 4

U12 drengene fra HH80 ligger sammen med Brønderslev i toppen af deres gruppe, mens der hos damerne var lokalopgør i Serie 4 fra Hirtshals og Horne KFUM.

80

Torsdag aften kl. 18.15 spillede Hirtshals Håndboldklubs U12 drenge hjemmekamp mod Brønderslev.

Gæsterne kom absolut bedst fra start og førte det meste af kampen med både 2 og 3 mål, men efter 6-8 rykkede hjemmeholdet og reducerede for endelig at udligne til 8-8 godt hjulpet på vej af Mathilde.

Mathilde var indkaldt, da holdet ellers ikke kunne stille fuldtalligt, men hun viste sig også at forstærke det grundigt. Hun bragte nemlig for første og eneste gang hjemmeholdet foran 11-10, men gæsterne formåede at udligne til 11-11, som blev kampens resultat.

Dernæst var der kl. 19.15 lokalopgør i damernes Serie 4 mellem HH80 og det på papiret bedre hold fra Horne KFUM.

Selv om gæsterne derfor også her kom klart bedst fra start, slap hjemmeholdet aldrig helt taget i holdet fra Horne KFUM.

Horne kom godt nok foran 1-5 og 2-7, men så reducerede Hirtshals på meget kort tid fra 5-10 til 7-10. HH80 tabte dog 10-13.

Ikke desto mindre en spændende torsdag aften, hvor der altså blev spillet to underholdende håndboldkampe i Hirtshals Idrætscenter.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments