Kim J. Fogt tilbragte søndag 14 timer med en såkaldt bioblitz i Kjul, Mosbjerg og Skallerup sammen med vennerne Gustav Urth & Magnus Lauritsen.
– Vi fandt blandt andet kommabredpande, blåhatjordbi, sandrandøje, lille ildfugl, brun sandspringer, plettet gøgeurt, duehøg og mange andre spændende arter, fortæller Kim J. Fogt.
Under de unge mænds timelange bioblitz havde de blandt andet også installeret en inskektfanger på taget af en bil, som nogen måske har undret sig over.
Det her med insekter, fugle, planter og dyr i almindelighed ligger nu heller ikke den unge mand fjernt, idet han er uddannet kultur- og naturvejleder med praktik hos og nu ansat ved Nordsøen Oceanarium.
– Vi var også lige forbi Nordsøen Oceanarium i Hirtshals, da vi skulle artsbestemme et insekt under luppen i vådlaboratoriet hos Anders Østerby, tilføjer Kim J. Fogt.
I rollen som vejleder kan mange have mødt ham i forskellige sammenhænge, idet han blandt andet fortalte om grotteedderkopper ved bunkermuseet under Naturmødet.
Foto: Kim J. Fogt.