Gule tørkepletter, alt for megen afsvedet rug uden kerner og sultne køer, der går rundt på udtørrede græsmarker. Dansk landbrug befinder sig i en form for undtagelsestilstand efter en meget lang periode med minimal nedbør. Ikke siden 1970’erne har man haft så tørt et forår og en sommer som i år.
– Den tørke, vi står i, er virkelig katastrofal. Jeg har aldrig nogensinde oplevet noget tilsvarende. Det er en tørke, som er så massiv over næsten hele landet, og som rammer næsten alle afgrøder, siger formanden for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild, til TV MIDTVEST.
Landbrug & Fødevarer vurderer, at landmænd vil tabe i omegnen af 3000 kroner pr. hektar – det vil sige 4,5 milliarder kroner for det samlede danske landbrug. Derfor har organisationen oprettet en tørke-taskforce, der skal se på løsninger til at forbedre situationen for de ramte landmænd.
Tørken betyder nemlig ikke kun økonimiske tab på høsten, men også at mange økologiske landmænd nu har store problemer med at skaffe foder til deres dyr. For nogle er situationen så katastrofal, at de bliver nødt til at slagte nogle kreaturerne før tid.
– Vi er et ydmygt landbrug, der beder om hjælp i en force majeure-situation. Vi kommer ikke med hatten i hånden. Den hjælp, vi ønsker, er hjælp til selvhjælp, siger Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer.
Konkurser kan ikke undgås
Landbrug & Fødevarer peger blandt andet på, at en udsættelse af jordskatten sammen med momskreditter og forskudsbetaling af landbrugsstøtten til landmændene kan hjælpe landmændene med at holde skindet på næsen i år.
– De to førstnævnte er ikke noget, der belaster statskassen og samfundet. Pengene betaler vi senere, men landbruget kan bruge likviditeten til at komme videre til næste høstperiode. Forskudsbetalingen er penge, vi under alle omstændigheder ville få et par måneder senere, men som kan give tiltrængt likviditet nu, siger Martin Merrild.
Men landmændene skal også hjælpe sig selv og hinanden ved at tænke kreativt. For eksempel lægger Landbrug & Fødevarer op til, at man kan bruge noget af den halm og de afgrøder, der ellers skulle bruges til biogas, som foder.
– Vi er i en situation, hvor vi bør gøre alt, hvad vi overhovedet kan for at hjælpe hinanden. Vi skal eksempelvis tænke foder til naboens kreaturer frem for at snitte halmen eller sende den til varmeværker. Og vi skal lokalt indgå i dialog med kommuner om dispensationer til at vande mere, siger Martin Merrild.
– Er der nogen, der kommer til at gå konkurs?
– Jeg er desværre bange for, at det kan ikke undgås, siger Martin Merrild til TV MIDTVEST.
Foto: LandboNord.
Kilde: TV2 Nord.
