80’s Party på Vendelbohus

Holdet bag de succesfulde 80ér fester er klar med et brag af en fest den 28. marts 2020.

854

Tilbage i 2010 var vendelboerne vidne til en nyhed på Vendelbohus i Hjørring som gav genlyd. “80’s Party” så dagens lys for første gang. De 500 billetter var revet væk i løbet af ganske få dage, og arrangørerne Bermann Company og Skaga FM kunne hænge de røde lygter op ude foran Vendelbohus.

– De kommende år manifesterede denne 80’er fest sig for alvor i publikums bevidsthed, og det blev til en lang række af de måske sjoveste fester for det modne publikum, som Vendelbohus overhovedet har lagt areal til igennem tiderne, husker Michael Bermann fra Bermann Company.

Efter et par års pause – så er vi klar til en tur i manegen igen. Vi tror på, at grunden til succesen har været “festen for festens skyld”, og denne gang er det igen Bermann Company og Skaga FM der arrangerer i samarbejde med Vendelbohus og Jesper Spanner.

– Vi har et super stærkt hold på banen, og vi glæder os som små børn til at invitere indenfor til “80’s Party 2020 med et strejf af 90’erne”. Det kommer til at foregå Lørdag den 28. marts 2020, og vi tror virkelig på at vendelboerne har savnet festen. Vi kommer til at gi’ den fuld gas med lys, lyd, lækker udsmykning i 80’s style, drinks og bartendere der er med på en fest – og mon ikke vi løbende henover de kommende uger/måneder smider nogle spændende nyheder ind omkring festen, fortæller Jesper Spanner.

Lokale DJ’s kører showet

– Vi har igennem tiderne haft forskellige acts på 80’s Party, blandt andet live musik med Limahl, T-Pau, Johnny Hates Jazz, Rocazino og Moonjam, men denne gang har vi valgt at satse på DJ’s hele aftenen, og vi har lavet aftale med 2 lokale drenge, som de fleste kender: DJ Hammer og DJ Kongerslev. De 2 herrer er garanter for, at dansegulvet er proppet hele aftenen, og de kan næsten ikke vente med at komme igang, fortæller Henrik Ledet fra Skaga FM

– Vendelbohus er bare skræddersyet til en fest som 80’s Party. Lokalerne oser af nostalgi, og der er plads til både at danse, eller sidde og snakke lidt i krogene – og naturligvis opfordrer vi igen folk til, at finde deres gamle 80’er tøj frem. Det skal støves af, og man må gerne gå all-inn. Der bliver mulighed for spisning før festen. Prisen for selve festen er kun Kr. 195,- og indgang + spisning koster Kr. 345, supplerer Anders Langeland fra Vendelbohus.

– Vi tror som sagt på at publikum har savnet 80’s Party. Både udfra henvendelser til os i arrangør-gruppen, og via de sociale medier, hvor vi har forberedt os, ved at lave en brugerundersøgelser her i løbet af efteråret. Nu handler det blot om at hanke op i sine venner, veninder, festudvalg i firmaerne, kortklubber eller andet, og få købt billetter til årets BRAG på Vendelbohus: “80’s Party 2020 – med et strejf af 90’erne – som sagt Lørdag den 28. marts 2020, slutter Niels Viberg fra Skaga FM

Billetsalget sættes igang Fredag den 20. december kl. 10.00 på www.skagafm.dk

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments