OPDATERET: 73-årig kvinde fundet i god behold

Opdateret: Nordjyllands Politi har netop meddelt, at den efterlyste kvinde er fundet i god behold. Nordjyllands Politi har sat massivt ind med helikopter, drone og hundepatruljer for at finde en 73-årige kvinde, som er væk fra sin bopæl.

3063
Foto (arkiv): TV2 Nord.

Nordjyllands Politi leder torsdag morgen fortsat efter den 73-årige Lili Thomsen, som onsdag aften forsvandt fra sin bopæl i Skolegade i det centrale Hjørring.

Der er således helikopter i luften i området over det mester af Hjørring, ligesom man nu får hjælp af en drone fra Beredskabsstyrelsen, og politiet har desuden flere hundepatruljer sat på i håbet om snarest at finde den ældre kvinde, der lider af demens og har svært ved at finde hjem.

Det er Lili Thomsens mand, der onsdag aften slår alarm til myndighederne, efter han selv i et par timer forgæves har ledt efter hustruen.

– Vi vil gerne bede offentligheden om hjælp til hurtigt at finde hende, siger vagtchef hos Nordjyllands Politi, Torben Larsen, og tilføjer:

– Det, man kan gøre, er at kigge i haver, udhuse og opgave, så vi kan få hende hjem i god behold.

Lili Thomsen er sidst set klokken 21 onsdag aften, og hun beskrives som cirka 165 cm høj, kraftig af bygning, og hun har lyst hår. Hun er formentlig iført en rød jakke og blå cowboybukser.

Lili Thomsen er sidst set klokken 21 onsdag aften, og hun beskrives som cirka 165 cm høj, kraftig af bygning, og hun har lyst hår. Hun er formentlig iført en rød jakke og blå cowboybukser.

Ser man Lili Thomsen, bedes man hurtigst muligt kontakte Nordjyllands Politi på telefon 114.

Kilde: TV2 Nord.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments