70 nordjyder er raske igen efter coronasmitte

Vi skal ikke slække på indsatsen, men holde fast i planen, for det med hjælp fra alle, at det nordjyske sundhedsvæsen lige nu ikke er overbelastet som følge af coronavirus. Sådan lød det fra Region Nordjylland, der onsdag holdt pressemøde om Covid19-situationen i det nordjyske.

1223
Overlæge Henrik Nielsen.

Der er indtil nu blevet testet 2000 nordjyder for Covid-19, de 170 af de testede viste sig at være positiv, mens 70 nu igen er raske efter smitte.

Den omfattende virus har desværre også kostet fire nordjyder livet. I øjeblikket er 29 indlagte på sygehus enten i Aalborg, Hjørring eller Farsø på grund af coronavirus, ti personer er som følge deraf indlagt på intensiv, og otte personer er i kritisk tilstand.

Det er status på den voldsomme virus, status som flere ledende personer fra Region Nordjylland onsdag på et særligt pressemøde vist på Facebook præsenterede.

– Vi har lidt færre indlæggelser end forventet, men situationen kan desværre hurtigt ændre sig, derfor er det vigtigt ikke at slække for de initiativer, der er sat i gang for at forhindre spredningen af virus. Vi skal holde fast i planen, sagde Michael Braüner Schmidt, lægefaglig direktør på Aalborg Universitetshospital.

Lægefaglig direktør Michael Bräuner Schmidt.

Han tilføjede, at det nordjyske sundhedsvæsen er godt forberedte, og der for nuværende er langt op til det øverste trin, som han håber ikke bliver nødvendig at igangsætte.

Ledende overlæge fra Aalborg Universitetshospital, Henrik Nielsen, fortalte, at det, man i det nordjyske sundhedssystem ser nu, er effekten af den indsats, der blev sat ind for to uger siden, hvorfor det er for tidligt endnu at sige noget om, hvordan situationen ser ud fremadrettet.

Han understregede dog, at det er vigtigt, at status i dag er, at sundhedsvæsenet er hjulpet af, at alle danskere følger de anvisninger, der er givet.

På Region Nordjyllands Facebook side kan man se hele pressebriefingen, som regionen holdt onsdag eftermiddag. Det er iøvrigt første gang, Region Nordjylland benytter sig af den teknologiske mulighed på den måde at informere til presse såvel som borgere.

Kilde: TV2 Nord.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments