6.B på Lundergårdskolen
kan blive Danmarks klogeste

Landsfinalen udspiller sig i Magasinet i Odense og holdes i samarbejde mellem alle otte regioner hos TV2.

168
Onsdag på vej til DM.

6.B på Lundergårdskolen i Hjørring deltager onsdag på TV2s hovedsæde Kvægtorvet i Odense i landsfinalen i quizzen “Smart, parat, svar”, som sendes direkte på TV2Nord klokken 12.30.

Klassen vandt tidligere titlen som “Nordjyllands klogeste klasse”. Det var første gang en skole fra Hjørring Kommune vandt regionsfinalen i den store videns-quiz Smart Parat Svar.

I den nordjyske konkurrence havde de otte deltagende 6. klasser mulighed for at vise, hvor meget viden de besidder inden for områder som historie, film, natur & teknik og eventyr.

Konkurrencen fandt sted i Nordkraft i Aalborg, hvor holdene dystede fem mod fem. I finalen var vinderholdet oppe imod Toftegaards Skolen fra Brønderslev Kommune og Rosendalskolen fra Mariagerfjord Kommune.

På vej til mere klogskab.

Onsdag gælder det landsfinalen og kampen om titlen som “Danmarks klogeste klasse” og en præmie på 10.000 kroner. Landsfinalen udspiller sig i Magasinet i Odense holdes i samarbejde mellem alle otte TV2-regioner.

Den landsdækkende videns- og læsequiz Smart Parat Svar, der har eksisteret siden 2005, skal udfordre børnenes hjerneaktivitet, hukommelse, evner til at tænke hurtigt og samarbejde.

Kilde og foto: Lundergårdskolen

Lundergårdskolen – er en del af Nordvestskolen i Hjørring Kommune

Hvor meget ved du om Star Wars, Harry Potter og computerspil? Prøv Smart Parat Svar-quizzerne.

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments