55 nye boliger på vej midt i Hjørring

Arne Arnersen fra Vrå er hovedentreprenør og har lavet aftale med en række lokale håndværkere.

996

Nu er byggeriet af godt 55 nye boliger på Svanelundsbakken – boligprojekt Svanepark – midt i Hjørring begyndt, og de første kan efter planen flytte ind i forsommeren 2020.

I første omgang opføres 32 boliger i forskellige størrelser, og der er allerede solgt mange.

Arne Arnersen fra Vrå er hovedentreprenør og har lavet aftale med en række lokale håndværkere. Vennelyst arbejder allerede nu med parkeringskælder og jordarbejde. Derefter rykker Lytzen ind sammen med Hæstrup VVS, Erasmus og partner står for projektering sammen med arkitekterne Brix og Nordberg, og der er lavet aftale med Spar Nord omkring finansiering. Nybolig Hjørring ved Morten Hove står i spidsen står for salget af Hjørrings nye andels- og ejerboliger.

Andelsboligprojektet har  Lars Kjærgaard som bygherre og er et led i en større plan, der omfatter Bispetorv og Svanelundsbakken. En del af byggeplanen på Svanelundsbakken varetages af Bolig Nordjylland, der vil opføre 25 almene lejeboliger på grunden nord for Svanelundsbakken. Her skal der bygges 25 lejligheder.

Byggeplanerne med en tidsramme indenfor cirka fire år omfatter også byggeri oven på Harald Nyborg-bygningen samt det tidligere Toys”R”us og kommende Fætter BR. Planerne taler blandt andet om mulighed for hotelbyggeri samt boliger til erhverv og private.

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments