Røjserne tømmes for sokkeøl om bord på B/B Thor

Mads Sørensen bor i Tornby, men sejler for Hanstholm Bugserservice med B/B Thor, hvorfra han bringer skævt vinklede stemningsrapporter, hvilket her sker for fjerde gang på FlaskePosten.

25

Af Mads Sørensen
Hovedvejen
Tornby

En fredfyldt og nærmest afslappet stemning havde bredt sig om bord, mens vi havde fedet den op langs norskekysten i magsvejr.

Så med et tordnede ordren fra broen: “Tøm røjserne for sokkeøl og spænd sydvesten. Rorgænger; kurs NW.”

Thor_Hanstholm_FlaskePosten_1
Bugserbåden B/B Thor.

Denne ordre gav anledning til en del diskussion om, hvorvidt (nu hvor kursen var NW) man skulle bære sin sydvest omvendt og dermed intet kunne se, eller blot gå baglæns.

Da der ikke kunne opnås enighed, satte hver mand sin hat, som han ville. Det var svært fornøjeligt efterfølgende at betragte dæksarbejdet.

NW, SW eller ej. Til haws vi går. Nord om Muckle Flugga, så rammer vi vel Færøerne på et tidspunkt.

Eller Island…..eller Grøndland???

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments