4. b fra Højene Skole nød
skoledagen i Skallerup

Pengene havde klassen vundet ved at deltage i den landsdækkende cykelkampagne ABC (Alle børn Cykler).

212

Fredag havde eleverne fra 4. b på Højene Skole en anderledes og rigtig sjov skoledag med bowling, pizza og badeland på skoleskemaet.

Skoledagen foregik hos Skallerup Seaside Resort, fordi klassen i efteråret var så heldige at vinde 3.500 kroner til et fælles arrangement for klassen.

Pengene havde klassen vundet ved at deltage i den landsdækkende cykelkampagne ABC (Alle Børn Cykler), som har fokus på, hvor mange der cykler til og fra skole, og selvfølgelig bruger cykelhjelm.

Ud over de nationale præmier, havde et politisk udvalg i Hjørring Kommune ved navn “Den Politiske Koordinationsgruppe for Sundhed”, valgt at uddele præmier til nogle af de deltagende klasser fra Hjørring Kommune, som havde gjort det rigtig godt og med et flot slutresultat, og det var her 4.b fra Højene Skole vandt 3.500 kroner.

Fredag var tiden endelige kommet til, at 4. klassen fra skolen i Højene skulle bruge deres gevinst, og eleverne var blevet enige om, at præmien skulle bruges til en aktiv og hyggelig dag i Skallerup Seaside Resort.

Det blev en herlig skoledag, hvor der både stod bowling, pizza og badeland på skoleskemaet, og det blev desuden en rigtig god dag med det sociale i fokus og børnene har hygget, været aktive, leget og grinet.

Fra klasselærer Line Nysted skal der også lyde en stor tak til forældrene i 4.b for forældredeltagelse og forældrekørsel.

Tekst og foto: HH

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments