
Lørdag den 9. april kl. 12 gæster Marie Frank og Jan Kolling Hirtshals under samarbejdet Gang i Danmark. Hvad enten du kender Marie Franks musik eller ikke, bør du denne lørdag unde dine ører et besøg på Jepsens Plads. Her vil desuden være markedsaktiviteter med forårstema.
Marie Frank fik sit gennembrud i 1999 med albummet Ancient Pleasures, som blev indspillet i New York. Mange hits er kommet fra hendes hånd sidenhen og i 2002 brød hun med det multinationale selskab BMG og stiftede sit eget pladeselskab Frankly Spinning Music sammen med producer Kent Olsen.
Dermed er Marie Frank givetvis mere kendt, men for så vidt ikke mere erfaren end Jan Kollo. Han har været musiker gennem de sidste 25 år. Han har spillet et utal af jobs ved byfester, festivaler, skoler, daginstitutioner, lokalcentre, firmaer, receptioner, konferencer, privatfester og afterskiing i Italien.