Turistforeningen efterlyser motiv til ny Hirtshals Plakat

Hirtshals Turistforening søger med lys og lygte efter et motiv, som skal pryde en ny Hirtshals plakat.

17

Hirtshals Turistforening opfordrer alle kunstnere og kreative sjæle til at lave et forslag til plakaten. Der er ikke opstillet specifikke krav, så plakaten kan f.eks. trykkes på baggrund af et oliemaleri, en collage, en akvarel eller noget helt andet.

Motivet skal være specifikt for Hirtshals og meget gerne være forholdsvist tidsløst. Et vertikalt format vil være at foretrække, men det er ikke krav. Forslag skal være Hirtshals Turistbureau i hænde senest den 5. maj 2016. De håber på mange, spændende forslag. Mens de venter på, at forslagene vil vi sammensætte et dommerpanel, som skal udvælge det endelige motiv. De er meget spændte på at se, hvad kunstnerne lægger vægt på, og hvordan de vælger at udtrykke byen gennem kunsten, fortæller man fra turistbureauet.

På Hirtshals Turistbureau får de mange forespørgsler på kunstplakater fra området, og de vil rigtig gerne imødekomme disse. Desuden ser de det som en mulighed for at markedsføre byen; kunstplakater kan nå ud i mange hjem og også uden for landets grænser. Hvis lokale og turister vælger at tildele vægplads til en Hirtshals plakat, er det en fantastisk reklame for vores by.

Efterlysningen af en ny Hirtshals Plakat blev første gang bragt på Kunsthåndværkermarkedet i Den Svenske Sømandskirken i påsken, hvor henved 1300 interesserede kiggede forbi. På Kunsthåndværkermarkedet er det lokale kunstnere, der udstiller, og det var selvfølgelig oplagt at bringe efterlysningen her, men Hirtshals Turistforening vil også gerne have budskabet spredt ud til mange flere kunstnere og kreative sjæle.

Plakaten har historisk set ofte været et yndet valg, når der skulle trækkes turister til landet. Allerede fra ca. 1888 fik man professionelle turistreklamer i Danmark, og det menes, at turistplakaterne har haft en stor andel i væksten af turisme gennem tiden. Gamle turistplakater er ofte at finde på auktionshuse, og mange store danske kunstnere står bag flotte turistplakater. På Hirtshals Turistbureau håber de også, at den nye turistplakat vil skabe opmærksomhed om vores by, få endnu flere turister til at besøge os og smykke væggene i mange glade hjem.

Billedet: Kunsthåndværkermarkedet i Den Svenske Sømandskirken i påsken, hvor ca. 1300 interesserede kiggede forbi de lokale udstilleres stande. Her blev efterlysningen af plakatmotivet første gang bragt, og budskabet skal gerne spredes ud til mange flere kunstnere og kreative sjæle.

Kontakt

HIRTSHALS TURISTBUREAU
Dalsagervej 1
9850 Hirtshals

Tlf. +45 9894 2220   I   Direkte +45 8827 6641

www.VisitHirtshals.dk   

 

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments