3,5 millioner på vej til Hirtshals Stadion

Det er allerede besluttet, at projektere og udbyde arbejde i fagentrepriser med udførelse i perioden oktober 2018 til marts 2019.

734

Økonomiudvalget i Hjørring Kommune vil onsdag med stor sandsynlighed frigive allerede afsatte 3,5 millioner kroner til renovering af Hirtshals Stadion

Administrationen søger nu beløbet fra budget 2018 frigivet. Økonomiudvalget skal tage stilling til, om man vil anbefale Byrådet at frigive anlægsmidlerne.

Klubhuset ved Hirtshals Stadion, på adressen Søndergade 20A, er en bygning i dårlig vedligeholdelsesstand. Hjørring Kommune har i dialog med Hirtshals Boldklub afdækket behov for renovering.

Projektet omfatter blandt andet renovering af eksisterende tag, ny indretning med flere omklædningsrum, nye vinduer og døre, efterisolering af loft og gulv, kloakseparering ud i terræn, ventilation, el og VVS, samt ny betonfliser i terræn og niveaufri adgang til bygningen. Endvidere skal alle installationer til vand, varme, ventilation og el energioptimeres.

Det er allerede besluttet, at projektere og udbyde arbejde i fagentrepriser med udførelse i perioden oktober 2018 til marts 2019 med sigte på, at renoveringsarbejdet udføres i en periode, hvor der er mindre aktivitet i bygningen og på stadion.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments