
I sine bøger, film og foredrag fortæller Troels Kløvedal om de verdener, som han selv synes er interessante, samt om det at være fælles om store opgaver på det vilde hav i en lille båd med tusinde favne under kølen.
– Jeg tror slet ikke, man kan rejse rundt i verden i mange år uden at interessere sig for samfundsmæssige forhold og dermed også politiske, religiøse, økonomiske spørgsmål og problemstillinger, siger globetrotteren Troels Kløvedal.
Stævn derfor ud på spændende eventyr, når langfartskaptajnen og forfatteren Troels Kløvedal den 12. marts besøger Montra Skaga Hotel.
Hotellets “skibskok” byder på en tre retters middag, inden Troels Kløvedal tager gæsterne med på rejse gennem sine mange togter på de syv have såvel i ord som i billeder.
Tre retters middag og foredrag kr. 395,- pr. person.
Tre retters middag og foredrag, overnatning på dobbeltværelse og morgenmadsbuffet kr. 745,- pr. person.
Bestil på tlf. 9894 5500 eller [email protected]