Fiskeritekniker søges til DTU Aqua i Hirtshals

Biologoverassistent/fiskeritekniker til data indsamling om bord på kommercielle fiskefartøjer søges til DTU Aqua i Hirtshals.

13

DTU Aqua, Sektion for Monitering og Data i Hirtshals søger en biologoverassistent/fiskeritekniker til data indsamling om bord på kommercielle fiskefartøjer. Ansættelsen er til en fast stilling og med start senest den 1. juni 2016.

Jobbet
Arbejdsopgaver vil bestå primært af til-søs indsamling af biologiske prøver om bord på kommercielle fiskefartøjer, samt oparbejdning af indsamlet materiale. Arbejdet omfatter også sejlads på vores egne forskningsskibe, indsamling af information fra det kommercielle fiskeri i havne, samt oparbejdning af disse og der forventes at du indgår i andre opgaver i sektion for Monitering og Data efter behov. Der er tale om sejlads i betydeligt omfang og varighed med deraf følgende afspadsering af optjent overtid.

DTU Aquas forventninger til dig

  • Du skal have erfaring med fangstoparbejdelse på DTU Aqua’s til-søs indsam-ling med kommercielle skibe og moniteringstogter med vores egne skibe.
  • Du har et stort kendskab til fiskerierhvervet og livet til søs.
  • Du har erfaring med fiskeri af mindre fiskefartøjer i Skagerrak og Kattegat.
  • Arbejdet er fysisk krævende, hvorfor du bør være søstærk samt kunne acceptere at arbejde og overnatte under primitive forhold.
  • Du skal have kørekort.
  • Der bliver desuden lagt vægt på, at du kan udtrykke sig på skrift ved f.eks. af-rapportering, samt at du holder dig informeret inden for fiskerierhvervet.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Teknisk Landsforbund med tilhørende organisationsaftale for biologassistent, biolog-overassistenter og fiskeriteknikere.

Du skal være indstillet på skiftende arbejdstider (bl.a. kan der forekomme tjeneste på lørdage og/eller søn helligdage).

Ansættelsesstedet er DTU Aqua, Sektion for Monitering og Data, Nordsøens For-skerpark, 9850 Hirtshals.

Ansøgning og kontakt
DTU Aqua skal modtage din online ansøgning senest den 8. april 2016.  Åbn linket “Ansøg online“, hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte driftsleder Aage Thaarup på 3588 3248 eller 2442 2272.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.

Fakta

DTU Aqua gennemfører forskning, rådgivning og uddannelse inden for bæredygtig udnyttelse af levende ressourcer i hav og ferskvand, akvatiske organismers biologi og økosystemers udvikling samt integrationen i økosystembaseret forvaltning. Instituttet dækker et bredt felt af naturvidenskabelige og tekniske kompetencer og har et omfattende samarbejde med andre danske og udenlandske forskningsinstitutioner. DTU Aqua har ca. 280 ansatte, hvoraf omkring en tredjedel er videnskabelige medarbejdere. Instituttet har arbejdspladser i Charlottenlund, Hirtshals, Mors og Silkeborg samt på havforskningsskibet DANA.

DTU er et teknisk eliteuniversitet med international rækkevidde og standard. Vores mission er at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. 10.300 studerende uddanner sig her til fremtiden, og 5.800 medarbejdere har hver dag fokus på uddannelse, forskning, myndighedsrådgivning og innovation, som bidrager til øget vækst og velfærd. DTU stiller krav og giver muligheder uanset hvor i organisationen, man arbejder. Vi står for høj faglighed, kollegial respekt og ansvarlig handlefrihed.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments