Håndbold er blevet rigtig hot i Bindslev

Tannisbugt Hallen i Bindslev er igen fyldt med håndboldglade unge piger og drenge, hvilket ikke mindst skyldes et målrettet samarbejde mellem BTI og DHF.

15

Tilbage i oktober sidste år fik BTI Håndbold besøg af den såkaldte Håndboldkaravane fra DHF. Det var en lærerig dag, hvor et hav af veloplagte unge mennesker fra området og Bindslev Skole oplevede glæden ved at spille håndbold. En glæde, der nu har kastet flere nye hold og spillere af sig samt en artikel i Magasinet Håndbold.

– Først og fremmest var det en fantastisk dag. Vi valgte fra klubbens side at tage imod tilbuddet og åbne dørene for en stor gruppe unge fra den lokale skole. Dagen i sig selv var rigtig lærerig for alle involverede parter, men den betød også direkte, at vi fik tre nye U-12 spillere tilknyttet her i klubben, siger formand Helle Lyngbak fra BTI til Magasinet Håndbold, der udgives af Dansk Håndboldforund.

Den nye opblomstring i håndboldafdelingen hos BTI har givet blod på tanden. Besøget af Håndboldkaravanen skal ikke være det sidste initiativ, der skal sprede håndboldglæden. Formand Helle Lyngbak har allerede nye idéer i støbeskeen.

Her vil klubben udnytte sin geografiske placering og spille Beach Handball på den nærliggende strand. Ligeledes overvejer hun at starte en målmandsfabrik op til næste sæson, skriver Magasinet Håndbold.

Læs hele artiklen her: Håndboldkaravanen sætter sine spor i det nordjyske

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments