Alexander Bech Grøn fra Bindslev skal til talentsamling hos DBU

Alexander Bech Grøn fra Bindslev er udtaget til talentsamlingen U15 Future hos DBU.

99

Vendsyssel FF er forståeligt nok stolte over, at klubben med base i Hjørring igen er repræsenteret ved en talentsamling hos DBU.

Mindre stolte er de garanteret ikke i ungdomsafdelingen hos BTI Fodbold. Denne gang er det nemlig Alexander Bech Grøn, som er vokset op med fodbold i lige præcis Bindslev.

Alexander er udtaget til samlingen U15 Future. Han kom til VFF i sommeren 2014, hvor han gennem et forløb hen over sommeren og Dana Cup viste et stort talent.

Alexander kommer som allerede antydet fra Bindslev/Tversted IF. Der er da også ros fra Vendsyssel FF til udviklingen af spillere og talenter hos BTI.

FlaskePosten ønsker i lighed med Vendsyssel FF og BTI Alexander Bech Grøn et stort tillykke med udtagelsen samt held og lykke den 1. marts på DBU Fodboldcenter i Tilst.

Her bliver han indlogeret på et af de 34 dobbeltværelser med eget bad, lækker mad, taktiklokaler, fællesrum med PS3, gratis WiFi og ikke mindst kunstgræsbanerne udenfor.

Foto: Privat.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments