Anderledes vinklet Valentinsdag i Hjørring Biocenter

Hjørring Biocenter vælger en utraditionel vinkel og holder single ladies night i anledning af Valentinsdag.

11

I anledning af Valentinsdag den 14. februar viser Hjørring Biocenter kl. 20.30 komedien Single i New York.

Alle deltagere ved denne single ladies night bydes kl. 20.00 velkommen med bobler og chokolade, når de møder frem til Valentinsdag i Hjørring Biocenter.

Ligeledes deltager alle i konkurrencen om to stk. gavekort for to personer til Romulus i Skallerupklit Seaside Resort. 

I den romantiske komedie forsøger hovedpersonen at finde rundt i storbyens univers af singler efter et brud med kæresten.

Det viser sig at være særdeles vanskeligt at finde kærligheden i metropolen, som rummer et væld af konstellationer indenfor parforhold.

Lykkeligvis har hun vennerne til at hjælpe sig gennem junglen af one night stands, flirting og potente forventninger.

Billetbestilling: Single i New York

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments