Så kontant er dommen fra den tyske avis Die Welt over Sebastian Schippers film Victoria, der i år havde premiere på Berlinalen.
Filmen blev da også den store triumfator ved årets LOLA-uddeling, den tyske “Oscar”, hvor Victoria vandt seks statuer, blandt andet for bedste film, bedste instruktør og bedste kvindelige hovedrolle.
Filmen handler om den spanske pige Victoria, der bor i Berlin. En tidlig morgen uden for en natklub møder hun fire lokale drenge, som hun pjatter og flirter med i den gryende morgensol. Men begivenhederne tager en langt mere alvorlig drejning, da drengene overtaler hende til at være chauffør ved et bankrøveri.
De skylder nemlig en stor portion penge til en ond mafiaboss. Victoria indvilliger i at køre med, og snart er intet som før, og alle ville ønske, de kunne spole tiden tilbage.
Som en af de første film nogensinde, er Victoria optaget i ét langt kamerashot. Ingen snyd, ingen computereffekter, bare ét langt, ubrudt kamerashot, der uden afbrydelser kredser om Victoria og filmens øvrige medvirkende.
Den imponerende bedrift er begået af filmfotografen Sturla Brandt, der bor i København. Han blev derfor fuldt fortjent belønnet med en Sølvbjørn på Berlinalen for sit arbejde.
Metoden giver Victoria en intim og hektisk stemning, der fastholder publikum på kanten af sædet, fordi vi oplever begivenhederne i real time.
Glæd jer til en spændende tysk filmoplevelse, som sidder i kroppen længe efter rulleteksterne.
Vises den 18. og 19. samt 21. februar kl 19.30.
Link: Lønstrup Cafe Bio