Elever fra Horne Skole studerede torsdag Esbjergevangeliet

Torsdag besøgte 5. X fra Horne Skole Hirtshals Kirkecenter for at se Esbjergevangeliet, som er malet af Erik Hagens.

42

Elever fra Horne Skoles 5. X slog torsdag to fluer med ét smæk, da de torsdag cyklede til Hirtshals.

Efter cykelturen fik de nemlig først udleveret lånekort og en grundig instruktion i brug af Hirtshals Bibliotek.

Dernæst gik turen til Hirtshals Kirkecenter, hvor konsulent Søren Bo Svendsen fra Skole-Kirketjenesten fortalte om Esbjergevangeliet.

Det enorme vægmaleri, som vi tidligere har skrevet om, kan nemlig i disse dage opleves i en lidt mindre reproduktion.

Eleverne var meget optagede af det flotte maleri, som både rummer bibelhistorie og er et billede på dagens Danmark.

Adskillige andre klasser fra Hirtshals Skole har allerede fået eller får også mulighed for at se Esbjergevangeliet.

Link til tidligere artikel: Esbjergevangeliet udstilles i Hirtshals Kirkecenter

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments