Tornbys herrer i Jyllandsserien spillede onsdag aften fjerde runde mod Sæby i Jysk Cup. Kampen begyndte rigtig godt, idet Tornby stod kompakt og fik bakket hinanden op overfor angreb fra Sæby.
– Kristoffer i målet fik taget det, han skulle, så efter 12 minutter førte vi 7-1, og dertil skal det siges, at vi nåede og brænde en del store chancer, men midt 1. halvleg i en kontra kom en ellers meget velskydende Sebastian Kjær ud, da det blødte fra armen, fortæller træner Michael Hald.
– Man kunne se, han var bleven bidt med pænt tandaftryk på armen. Vi fik rokeret lidt rundt, men det var som om, at Sæby fik fat i angrebet og fik hentet lidt ind på os. Men igen fik vi styr på forsvaret, hvor Frederik Rams og Martin Jepsen fik uddelt en del øretæver til Sæbys bagspiller, uddyber Michael Hald.
Forsvarspillet er da også der, hvor Tornby har lavet lidt ændringer i forhold til, hvordan de plejer at dække, men man kan netop til kampene se, at holdet arbejder konstruktivt på at indarbejde systemet.
– I anden halvleg startede vi lidt skidt med at brænde en kæmpe chance, hvorefter Sæby fik scoret et par mål i, mens vi var i undertal. Men efter fem minutter fik vi igen styr på både forsvar og angreb. Derefter blev kampen aldrig igen spændende og endte med med en stor sejr på 19-30, fastslår Michael Hald.
– Jeg kunne rose mange denne onsdag aften, for der var mange, som bød ind med mange gode ting. Aagurd som assistkongen og den unge Sebastian med 13 scoringer på 20 forsøg , lyder det fra Michael Hald.
Frederik Rams var til gengæld den store maskinkraft i både forsvar og angreb og blev ikke overraskende kåret som kampens spiller.
Næste kamp for Tornby i Jyllandsserien er den 28. februar kl. 16.00 i Hornum Hallen.
Foto: Arkiv.