Hirtshals Havn har fået medhold i Landsretten

Nord Energi skal betale regningen for at sikre el-ledningerne i forbindelse med nybyggeri på Hirtshals Havn, er det netop fastslået i Landsretten.

21

Da Hirtshals Havn ville opføre en ny bygning på et hidtil ubebygget areal, viste det sig nødvendigt at sænke og sikre el-kabler, som forsynede blandt andet havnen med strøm. Kablerne ejes af energiselskabet Nord Energi, med da regningen skulle betales, opstod der splid om, hvem der skulle betale for arbejdet, skriver dags dato magasinet Søfart.

Først lagde Nord Energi ud for entreprenørarbejdet, men forlangte bagefter beløbet refunderet af Hirtshals Havn, som nægtede med henvisning til det såkaldte gæsteprincip. Derefter stævnede energiselskabet havnen og tabte sagen i Byretten. Dommen blev dernæst anket til Landsretten, som altså nu har stadfæstet Byrettens afgørelse til fordel for Hirtshals Havn.

Læs hele nyheden her: Hirtshals Havn fik medhold i principsag

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments