B75’s Internationale Bordtennis Lejr afholdes i Sindal mellem den 15. juli og 31 juli 2016. Lejren er den største og hurtigst voksende i europa. Den involverer flere end 200 spillere og 40 trænere fra forskellige dele af verden.
Lejren er et multikulturelt mødested for bordtennisentusiaster, herunder neurologiske videnskabsmænd, psykologer, fysioterapeuter, coaching fagfolk, pædagoger, bordtennis trænere, bordtennisledere og sparringspartnere.
Sidste sommer var der deltagere fra Sverige, Danmark, Finland, Island, Frankrig, Kina, norge, Polen, england, Holland, Belgien, argentina, tyskland, USa, Canada og rusland.
Missionen er at skabe et træningsmiljø, der maksimerer oplevelsen for hver eneste deltager, uanset køn, alder, niveau eller kulturel baggrund.
Lejren er baseret på moderne pædagogiske principper og Lars Rokkjærs teorier og erfaringer i at skabe optimale, højtpræsterende træningsmiljøer, der stimulerer menneskelig læring, motivation og personlig udvikling. Skabt ved at ansætte topprofessionelle trænere, der coacher gennem et meningsfuldt samspil med spillerne. Et samspil, der er baseret på nærvær, gensidig tillid, ægte omsorg og aktiv lytning.
Målet for lejren er at øge spillernes niveau af selverkendelse gennem at invitere dem til at tage ejerskab og ansvar for egen læring og udvikling. Et andet mål er at skabe en ramme for refleksion for trænerne, så de også oplever lejren som en kilde til inspiration og kompetenceudvikling.
Et aspekt, der gør lejren unik, er relateret til strukturen for feedback mellem trænerne og spillerne og mellem
spillerne indbyrdes. Trænerne og spillerne mødes i reflekterende dialoger før og efter hver træning, baseret på spillernes oplevelse af praksis i relation til deres personlige mål.
To gange hver uge er der i pauserne mellem træningen en længere feedback. alle spillere indgår, den bedste feedback kommer fra de andre spillere, da de har konkret oplevelse af hinanden knyttet til kampsituationer og træning.
Det officielle sprog på lejren er engelsk, men spillere og trænere er altid villige til at hjælpe med at tolke og oversætte.
Foto: Arkiv.