Hos det nystartede Jysk Rekruttering finder Kim Bernhard Tornby, der i forvejen er kendt som indehaver af Galleri Tornby ved Tversted, de helt rigtige medarbejdere, som har de rigtige kompetencer og passer ind i den pågældende virksomhed.
Med mange års erfaring indenfor dansk erhvervsliv har han nemlig en vis erfaring i at træde ind i en virksomhed, mærke og forstå, hvad der er brug for, hvilket selvfølgelig sker i samarbejde med det pågældende firma.
– Vi headhunter og rekrutterer direktører, ledere, konsulenter og specialister via vores store netværk, og har gennemført mange personlighedsanalyser. Desuden tilbyder vi en efterfølgende coaching af den nye medarbejder, så vi sikrer os, at medarbejderen hurtigt falder til og får succes, fortæller Kim Bernhard Tornby.
Gennem et outplacement forløb tager en virksomhed ansvar for, at dine afskedigede medarbejdere kommer hurtigt videre i deres arbejdsliv.
– Vi vil i samarbejde med den opsagte medarbejder og virksomheden udarbejde et forløb, der matcher den enkelte medarbejders behov, uddyber direktøren fra Jysk Rekruttering.
Desuden tilbydes coaching, lederudvikling og teambuilding i samarbejde med Henrik Leth fra Coachcrew. Mere info på www.coachcrew.dk
JYSK REKRUTTERING
Sct. Cathrine Vej 21,
Hjørring
+45 24 24 51 96
– jyskrekruttering@gmail.com