De sidste fire dage har harmonikagrupper og ditto orkestre søget for en fantastisk stemning på pladsen og i teltet ved Tannisbugthallen.
Formand for Bindslev Harmonikatræf, Finn Nymann, bød i fredags velkommen. Han kunne fra scenen fortælle, at den 35. udgave af Bindslev Harmonikatræf nok vil blive den sidste i hvert fald i denne form.
En tydelig berørt Finn Nygaard opfordrede derfor de mange musikanter og gæster til at gøre det nu overståede træf til en fest og ikke til en komsammen med gravøl. Og lad det være sagt straks, at det blev en fest.
Hjørring Kommunes borgmester, Arne Boelt, åbnede træffet officielt, og han gjorde det i sin velkomsttale klart, at han gerne så, at Bindslev Harmonikatræf fortsætter. Som en lille gulerod til de nye lokale kræfter, som vil prøve at videreføre træffet, lovede han et kontant beløb som støtte.
Traditionen tro blev træffet videre åbnet med tre sange, hvoraf den sidste var “Dejlig er sommernatten”. Derfra fortsatte festen med de mange forskellige musikere fra nær og fjern. Det var blandt andet “Sveriges cultband” og norske “Happy Skwett”, som fik teltet til at gynge.
Søndag formiddag var der dækket op til det traditionelle sildebord, før de sidste musikgrupper atter indtog scenen. The Irish Waterfalls, med den lokale forsanger Mogens Bjerre, sluttede det musikalske program for i år.
Selvom det var det sidste træf med denne form, blev der uddelt Årets Harmonikapris. Den gik i år til Savspilleren Jørn fra Thy. Det siges i hvert fald, at han kommer fra disse kanter.
Afslutningshvis tog formand Finn Nymann os med på et historisk tilbageblik, fra den spinkle start i 1985 med teltet ved Bindslev gl. Elværk til i dag bag Tannisbugthallen. Der blev tid til at takke både musikerne, gæsterne og ikke mindst de mange frivillige, som gennem årene har været med til at arrangere Bindslev Harmonikatræf.
Med den sidste fællessang blev årets og måske historiens sidste harmonikatræf afsluttet i Bindslev. Fra scenen sang Mogens Bjerre smukt for på den gamle skotske melodi til Jeppe Aakjærs tekst “Skuld gammel venskab rejn forgo”.
Skuld gammel venskab rejn forgo
og stryges fræ wor mind?
Skuld gammel venskab rejn forgo
med dem daw så læng, læng sind?
Di skjønne ungdomsdaw, å ja,
de daw så svær å find!
Vi’el løwt wor kop så glådle op
for dem daw så læng, læng sind!
Og gi så kuns de glajs en top
og vend en med di kaw’.
Vi’el ta ino en jenle kop
for dem swunden gammel daw.
Di skjønne ungdomsdaw, å ja,
de daw så svær å find!
Vi’el løwt wor kop så glådle op
for dem daw så læng, læng sind!
Vi tow – hwor hår vi rend om kap
i’æ grønn så manne gång!
Men al den trawen verden rundt
hår nu gjord æ bjenn lidt tång.
Di skjønne ungdomsdaw, å ja,
de daw så svær å find!
Vi’el løwt wor kop så glådle op
for dem daw så læng, læng sind!
Vi wojed sammel i æ bæk
fræ gry til høns war ind.
Så kam den haw og skil wos ad.
Å, hvor er æ læng, læng sind!
Di skjønne ungdomsdaw, å ja,
de daw så svær å find!
Vi’el løwt wor kop så glådle op
for dem daw så læng, læng sind!
Der er mi hånd, do gamle swend!
Ræk øwer og gi mæ dind.
Hwor er æ skjøn å find en ven,
en håj mist for læng, læng sind!
Di skjønne ungdomsdaw, å ja,
de daw så svær å find!
Vi’el løwt wor kop så glådle op
for dem daw så læng, læng sind!
Klik på et af billederne for at se dem alle i større format
Foto: Jens Kranen Photography.
