100 deltagere fra 17 klubber dystede i Hjørring

Det blev en ny succes med Sparekassen Vendsyssel Company Day i Hjørring Golfklub for en række indbudte kunder og gæster.

147

Det blev en ny succes med Sparekassen Vendsyssel Company Day i Hjørring Golfklub for en række indbudte kunder og gæster.

Under det dejlige morgenbord blev de cirka 100 deltagere fra 17 forskellige klubber budt velkommen af Regionsdirektør Casper N. Larsen som gennemgik dagens program og glædede sig over den flotte opbakning og rekorddeltagelsen.

Herefter kunne Erhvervsdirektør Ejner Munk Svendsen fortælle om turnerings proportionerne, opdelingen i rækker, nærmest flaget og andre praktiske ting. Spillerne var derefter klar til at blive sendt ud på Hjørring Golfklubs Øst og Nord sløjfer til en gunstart kl. 9.00 for at dyste om de mange flotte præmier.

Som et ekstra incitament var der en Seat Mii fra Dalsgaard Biler A/S på hul Øst 5 til den dygtige og heldige spiller, der lavede den første hole in one på hullet. Desværre var der ingen af deltagerne som fandt vej til hullet i et slag, om end et par deltagere var tæt på, så bilen måtte desværre returneres.

Under runden var der to servicevogne med medarbejdere fra Sparekassen Vendsyssel rundt på sløjferne for at sørge for at spillerne fik noget at drikke samt frugt og chokolade.

Så kunne de også lige få en snak med deltagerne og høre hvordan runden gik. Desværre blev deltagerne ikke forskånet for et par byger, men det tog de med højt humør, og det var vel reelt bare en normal dansk augustsommerdag efter ca. 3 måneder med sydlandsk sommervejr.

Alle gav udtryk for, at det er et flot kundearrangement som Sparekassen Vendsyssel nu igennem en del år har stået bag i Hjørring Golfklub.

Ved godt 13.30 tiden begyndte deltagerne at komme ind efter runden og kunne nyde en forfriskning inden alle kunne få stillet sulten med en dejlig frokost i Golf Cafeen, medens det endelige resultat blev gjort op og præmierne kunne uddeles af Casper N. Larsen og Michael Svendsen til de dygtigste golfere.

Efter en god dag afsluttede Casper N. Larsen dagen med en tak til både deltagere og Hjørring Golfklub, for at have bidraget til en god oplevelse i Hjørring Golfklub og et på gensyn i 2019.

De bedst placerede blev:

Herre A-rækken
1. Gunnar Andersen       39 point
2. Mogens Rye Hansen   38
3. Anders Christensen    37
4. Tom Riis                   35
5. Ole Møller                 35
6. Anders Hermansen    33
7. Kristian Juel Thomsen 33
8. Bjarne Jensen            32

Herre B-rækken
1. Gunnar Trudslev       41 point
2. Per Lauritsen            38
3. Peer Holm Sprenger  38
4. Peter Nielsen            37
5. Hardy Bistrup           35
6. Erik Bitsch                34
7. Ivan Christensen       33
8. Ove Krogsgaard        33

Dame-rækken
1. Aase Nørmølle           37 point
2. Karen Jensen             36
3. Jane Gram Hansen     35
4. Synøve Petersen        34
5. Birgit Andersen          33
6. Jette Nielsen              32
7. Karin Vonsild             31
8. Gitte Holst                 31

Kilde og foto: Hjørring Golfklub

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments