Efter at have overtaget stumperne af Faroe Ship i 2008 er der kommet flere nye tiltag hos den jubilerende virksomhed Hirtshals Stevedore.
Uffe B. S. Nielsen lod virksomheden starte med losning og last af forskellige typer skibe. Der er blevet udvidet med kølelager i Hirtshals, Hjørring og Vester Hassing.
Desuden er der salg af paller, vikarydelser og lagerhotel. Hirtshals Stevedore klarer også tunge løft med truck op til 55 ton. Der påtænkes en udvidelse med hensyn til lagerkapacitet.
Fra at have drevet virksomheden ene er sønnen Jens Engbjerg blevet ansat i firmaet. Hirtshals Stevedore har også investeret i udstyr til, når godsterminalen starter op ved jernbanen sydøst for Hirtshals Havn.
Jubilæet markeres den 2. november fra kl. 13 til 17 på Hotel Hirtshals for forretningsforbindelser, kunder, medarbejdere, familie, venner og venner af Hirtshals Stevedore.
FlaskePosten.nu ønsker allerede her et kæmpe tillykke til Hirtshals Stevedore!