1. maj i Hjørring hos 3F,
Vendsyssel Teater og Café Chic

Traditionen tro mødes den lokale fagbevægelse, Hjørrings røde partier og alle andre der har lyst til fælles kampdag og fejring også til faneoptog.

176

Tirsdag den 1. maj markeres og festligholdes Arbejdernes Internationale Kampdag i Hjørring. I år er temaet, Alle Skal Med. Socialdemokratiet Hirtshals/Hjørring Partiforening og LO Vendsyssel arrangerer.

Det sker fra den meget tidlige morgenstund med guld i mund og med fællesskab og sammenhold, gode traditioner og underholdning, stærke budskaber, kampgejst samt kamptaler.

1. maj krydres med flere begivenheder i løbet af dagen efter det traditionsrige morgenmøde til fanemarchen og Cafe-1. maj på Café Chic Oldschool om aftenen.

Til de morgenfriske bydes der på morgenbrød, kaffe og rigtig godt selskab fra klokken 06 og et par timer frem. Det foregår hos 3F Skagerak på Vandværksvej 30 i Hjørring.

Talerne er
Ejner K. Holst – Næstformand, LO Danmark.
Rasmus Prehn – Folketingsmedlem, Socialdemokratiet Hjørringkredsen.
Chelina Bagger – Medlem af Hjørring Byråd, Socialdemokratiet.
Morten Klessen – Socialdemokratiets nye nordjyske kandidat til Europa-Parlamentet.

Årets indsamling ved morgenmødet går til Dansk Folkehjælp i Hjørring. Alle er hjertelig velkommen – også til at bidrage.

Traditionen tro mødes den lokale fagbevægelse, Hjørrings røde partier og alle andre der har lyst til fælles kampdag og fejring også til faneoptog og samling foran Vendsyssel Teater.

Det sker med faglige og politiske kamptaler, musik samt underholdning, noget lækkert til ganen, boder og endnu mere fællesskab. Det starter med faneoptog fra Hjørring Gl. Rådhus klokken 12.15 og går gennem Hjørring centrum til teatret.

Talerne her er:
Peder Hvelplund – Folketingskandidat, Enhedslisten Hjørring.
Rasmus Prehn – Folketingsmedlem, Socialdemokratiet Hjørringkredsen.
Helena Mikkelsen – Forbundssekretær, FOA.
Karl H. Bornhøft – Socialistisk Folkeparti.
Andreas Fey – Socialistisk Ungdomsfront.

Toastmaster den nyvalgte formand for LO Vendsyssel Michael Bue Nielsen.

Arrangør: LO Vendsyssel, FOA Vendsyssel, SF, Enhedslisten og Socialdemokratiet.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments