Tirsdagens 1. maj arrangementer og talere i Hjørring understregede temaet for årets udgave af Arbejdernes Internationale Kampdag: Alle skal med.
Fællesskabet er det største og vigtigste for et godt samfund kombineret med respekt for hinanden, og netop fællesskabet stod i stærke røde farver denne tirsdag i Hjørring. De, der har meget, har også et ansvar for de, der ikke har så meget.
Fra tidlig morgen på mødet hos 3F Skagerak på Vandværksvej til sidst på aftenen på Café Chic Oldschool i Jernbanegade lød det igen og igen: Der er brug for, at der føres en mere solidarisk politik, og vi vil ikke længere acceptere den borgerlige fløjs ihærdige forsøg på at skabe større ulighed i Danmark.
Der blev denne 1. maj i Hjørring sagt klart nej til skattestigning og ja til investeringer i vores fælles velfærd og tryghed.
Folkeskolerne skal igen have højere prioritet end de private skoler, og fagligheden, kreativiteten og tillidsforholdet mellem elever, lærere og forældre skal i folkeskolen styrkes og udbygges.
Som Hjørring-kredsens socialdemokratiske folketingsmedlem og kandidat også ved det kommende valg, Rasmus Prehn, udtrykte det: Hellere glade elever, der lærer, end testede elever, der frygter.
Han taler helt i tråd med de øvrige 1. maj-talere varmt for, at syge skal kunne bruge kræfterne på at blive raske. Det gamle ord om, at det kræver et godt helbred at være syg, er desværre rammende for det danske velfærdssamfund i 2018.
Syge skal ikke gå i evig frygt for eller slås med en dårlig økonomi, klapjagt fra jobcentret eller nytteløs aktivering. Der er mange eksempler på helt urimeligt pres på borgere, der af den ene eller anden årsag ikke har vundet – eller har mistet – fodfæste på arbejdsmarkedet.
Det værste eksempel er nok en kvinde et sted i landet, der blev tvunget ud i et afklaringsforløb, hvor hun på grund af fysisk svaghed måtte have en seng med på arbejde.
Danmark skal have et arbejdsløshedssystem, der fører til aktivering, efteruddanelse, opkvalificering og hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet.
Arbejdsgiverne skal tvinges til at tage elever og praktikanter for at sikre arbejdskraft nok i fremtiden. I dag er det mere attraktivt at hente billig udenlandsk arbejdskraft. Der er fortsat mange ledige hænder i Danmark, og lokalt undrer fagbevægelsen sig over, at arbejdsgivere, der melder ud, de ikke kan få folk, slet ikke har henvendt sig på jobcentret eller hos fagforeningerne.
Det skal være slut med, at syge ligger på sygehusgangene, og det skal være slut med, at offentligt ansatte for eksempel i sundhedsvæsnet løber så stærkt, at flere og flere går ned med stress, sygdom og afmagt over, at de ikke kan nå alle arbejdsopgaver. Det går ud over de mennesker, der skal plejes, og derfor skal det være slut med dårlig bemanding for eksempel på sygehusene.
På sygehuset i Hjørring – som på mange andre sygehuse – var flere afsnit på forhånd undtaget fra den truende konflikt, fordi bemandingen på afdelingerne var så dårlige, at der ikke var ansatte nok til at stille det nødberedskab, der var krævet i tilfælde af konflikt. Det er altså den normale bemanding, der er for dårlig til at stille et nødberedskab. Forstår man så lige, at de løber hurtigt! Og hvad med patienterne?
1. maj blev en festdag, hvor der igen blev lejlighed til at understrege behovet for det, der med et lidt slidt udtryk kaldes arbejderklassen. Vi er i øvrigt alle arbejdere, som en af talerne udtrykte det.
Oplevelsen på Banegårdspladsen foran Vendsyssel Teater blev også en våd omgang på grund af sluserne fra oven, og godt de fleste fik varmen på en anden måde. Fællesskabet varmer. Alle skal med. Herunder billeder fra morgenmødet på Vandværksvej. Der er 1. maj igen om et år.
