Sild og torsk dissekeret af elever fra Bindslev Skole

Det var elever fra 4. klasse på Bindslev Skole, der havde solgt lodsedler for Diabetesforeningen, som muliggjorde et lærerigt døgn med overnatning hos klumpfiskene på Nordsøen Oceanarium.

260

Med udsigt til to dages lejrskole i selskab med klumpfisk og sæler mødte 4. klasse fra Bindslev Skole tirsdag eftermiddag op på Nordsøen Oceanarium.

Deres besøg var muliggjort af salg af lodsedler for Diabetesforeningen med et overskud på over 5.000 kroner til klassekassen på Bindslev Skole.

På Nordsøen Oceanarium blev de mødt af Kim J. Fogt, der startede med at guide eleverne igennem den store udstillingsmontre med udsigt over et tredimensionelt kort over Nordsøen.

Dernæst stod den på en tur i vådlaboratoriet, hvor eleverne først i steroemikroskoper kiggede nærmere på indholdet af det myldrende liv i vandet fra Hirtshals Havn.

Efterfølgende blev sild og torsk dissekeret med henblik på indsigt i gæller, rogn og indhold i mavesækken, hvilket nok var en udfordring for en del elever.

Endelig blev eleverne sluppet løs i udstillingerne, hvorefter de skal sove sammen med klumpfiskene, før de onsdag morgen skal på fiskeauktion.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments