Nybygning bestilt af rederiet Ruth

Rederierne Beinur og Ruth investerer stort og tror begge på fremtiden for det pelagiske fiskeri med base i Hirtshals.

30

I juni sidste år kunne vi fortælle den positive historie, at partrederiet Beinur i Hirtshals havde bestilt et nyt pelagisk fiskefartøj hos Karstensens Skibsværft i Skagen til afløser for den nuværende udgave af HG 62 Beinur. Prisen på nybygningen blev angivet til omkring 215 millioner kroner og skal efter planen være færdig til aflevering i juli måned 2016.

Det forlyder nu desuden, at også rederiet Ruth tror på fremtiden for det pelagiske fiskeri. Derfor har rederiet for første gang bestilt en nybygning. Ligeledes hos Karstensens Skibsværft. Nybygningen skal afløse den nuværende HG 264 Ruth, der blev indkøbt i 2005. Den nye HG 264 Ruth, som bliver en topmoderne snurper/trawler, forventes leveret til marts 2016. Nybygningen får en anslået pris på omkring 250 millioner kroner.

Læs hele den positive historie her: FiskeriTidende 

Link til sidste års artikel på FlaskePosten: Rederiet Beinur har bestilt nybygning i Skagen

Foto: Henning Hansen

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments