Nordjyllands Politi tydeligt tilstede ved Naturmødet

Mange undrede sig over politiets tydelige tilstedeværelse torsdag ved starten af Naturmødet i Hirtshals.

14

Politiet var allerede tidligt torsdag tydeligt tilstede på den første af de tre dage med Naturmødet i Hirtshals. Deres tilstedeværelse undrede dog rigtig mange, som fandt det mærkeligt, at det var nødvendigt på forhånd at være så synlige i gadebilledet.

Man kan imidlertid se tilstedeværelsen som led i en ny national strategi, hvormed politiet vil sikre, at danskerne også fremover er et af de allermest trygge samfund. Det indebærer blandt andet brug af mobile politistationer, der kan sættes ind lokalt, når der er behov for synlig tilstedeværelse i forbindelse med blandt andet større arrangementer og events.

Nordjyllands Politi har derfor benyttet netop Naturmødet til at vise deres helt nye vogn frem i Hirtshals. Den hvide kassevogn holdt af samme grund i løbet af torsdagen parkeret blandt andet ved Naturmødets Information ud for Hirtshals Kro.

Den mobile politistation var det meste af tiden bemandet med to betjente, der samtidig havde en patruljevogn stående til rådighed, hvis de skulle få brug for hurtig udrykning.

Læs meget mere her: Politiet lancerer ny tryghedsstrategi

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments