Livslang kærlighed i Hirtshals Golfklub

Kom ud og spil med søndag den 17. april, når 160 golfklubber holder åbent hus for alle, der har lyst til at udforske golfspillet også i Hirtshals på den lokale bane i Kjul.

8

Hvor længe er det siden, at du gik hen og blev godt og grundigt forelsket? Kunne du tænke dig at prøve det igen – sådan helt uden fare for utroskab og ægteskabelige kriser? Så læs med her.

Det kan godt være, at du går hen og bliver lidt sur og overvejer at slå op, når den lille bold ikke vil, som du vil, men når du først får det lært, er det faktisk ikke særlig svært – at blive lidt lun på det der golf.

Hirtshals_Golfklub_Luftfoto_FlaskePosten_2

Golf er hygge, golf er socialt samvær og så er det oven i købet sundt. Den helt store bonus er, at du kan begynde at gå ture med din nye kærlighed, uanset om du er 5 eller 75 år. Golf har ingen start- eller udløbsdato, og det er det, de inkarnerede golfspillere kalder livslang kærlighed.

Derfor opfordrer også Hirtshals Golfklub til, at man kommer forbi til en uforpligtende introduktion til golfspillet og prøver kræfter med køller, jern og bold. Får en snak med nogle af de mennesker, som allerede har forelsket sig i golfsporten – og find ud af, om det kunne være noget for dig.

Er du allerede golfspiller og genkender kærligheden? Så tag familie og venner med til Golfens Dag i Hirtshals Golfklub.

Hvad er Golfens Dag?

Golfens Dag afholdes søndag 17. april 2016 og er et landsdækkende åbent hus-arrangement, hvor hovedparten af de danske golfklubber slår dørene op og inviterer alle interesserede indenfor.

Både børn og voksne er velkomne til at kigge forbi, få en introduktion til spillet, hvor alle på tværs af alder, køn og niveau takket være det særlige handicap-system kan spille mod hinanden.

Det er forskelligt fra golfklub til golfklub, hvad der er på programmet på Golfens Dag. Det kan derfor være en god idé at besøge din lokale golfklubs hjemmeside eller ringe til dem, før du tager til Golfens Dag.

Link: Hirtshals Golfklub

Foto: Hirtshals Golfklub.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments