Lene Gaardbo genåbnede søndag Tversted Strandkro

Efter et år med masser af gang i den på Peder Most i Tversted har Lene Gaardbo nu valgt i stedet at åbne Tversted Strandkro.

72

For mange lokale kom det muligvis som noget af en overraskelse, at Lene Gaardbo den 6. december offentligt meldte ud på Facebook, at hun efter et dejligt år som værtshusholder på Peder Most ville lukke ned og i stedet for åbne eller rettere genåbne Tversted Strandkro.

Allerede søndag den 20. december kunne hun så åbne dørene til de hyggelige lokaler, hvor der da også hele dagen var stuvende fuldt af glade gæster, som lykønskede og gav blomster. Der er da heller ingen tvivl om, at der er langt større muligheder det nye sted.

– Jeg har godt nok haft nogle meget, meget travle dage, hvor der har været åbent på Peder Most, mens jeg har skullet gøre klar her og ansøge om ny spiritusbevilling, selv om jeg havde en i forvejen. Her er endda også mulighed for at starte restauranten op, men nu begynder jeg med det her, fortæller Lene Gaardbo.

I krostuen er der denne festlige søndag duge med røde og hvide tern samt lystig bægerklang. Ligesom der er enarmede tyveknægte og i de tilstødende lokaler et billardbord og en dartbane.

Billard_Dart_Tversted_Strandkro_FlaskePosten_1_740x416

Lørdage og søndage vil der mellem kl. 16 og 17 blive raflet om prisen på øl og vand. Mandag til fredag kl. 16.15 til 17.15 koster øl & vand kun 10 kr.

Åbningstider

Mandag – Torsdag 15:00 – 21:00
Fredag 12:00 – 02:00
Lørdag 11:00 – 02:00
Søndag 11:00 – 21:00

 

1 Kommentar
Inline Feedbacks
View all comments
2 år siden

3gibraltar