Kamp om pladsen i porten

Der var kamp om pladserne på vej ud, hvor kursen hurtigt blev sat mod det forventede gode fangststed med mange fisk.

1067

Stille og roligt flød de knap 100 små både med henved 254 lystfiskere frem mod startstedet nær udsejlingen ved Vestkajen, hvor mange havde taget opstilling for at følge den præcise start klokken 08.15 denne lørdag morgen på Hirtshals Havn, og pludselig var stilheden brudt.

Hornets høje klare signal satte fart i de første og største af de små både, for mange kæmper altid om at komme først ud til de gode fangstpladser i denne årlige havfiskekonkurrence arrangeret af Nordjysk Småbådsklub.

Der var kamp om pladserne på vej der ud, hvor kursen hurtigt blev sat mod det forventede gode fangststed med mange fisk. Om forventninger så kan indfries, vil dagens fiskeri vise.

Nordjysk Småbådsklub (NJSK) Havkonkurrence 2018 står på hele lørdagen, og dagen slutter med fællesspisning og hygge. Søndag er der blandt andet indvejning af fisk og præmieoverrækkelse.

Lørdag d. 26. maj:
Kl. 05.00-22.00 – Stævnekontoret er åben ved Hirtshals Dykkerklub
Kl. 05.00 – Både sættes i vandet fra rampen
Kl. 06.00-07.00 – Gratis kaffe og rundstykker i NJSK bygningen for hele Teamet
Kl. 06.00 – Gratis is kan afhentes ved bådbroen
Kl. 06.00 – Bestilte sandorme kan afhentes ved Hirtshals Indkøb
Kl. 07.15 – Skippermøde ved bådbroen og udlevering af sikkerhedsbrik
Kl. 08.15 – Startskuddet lyder fra Vestmolen
Kl. 17.00-18.00 – Mulighed for at få fisk på køl ved bådbroen
Kl. 17.00-20.00 – Filetmændene er klar ved Hirtshals Indkøb
Kl. 19.00 – Fællesspisning og hygge i NJSK bygningen

Søndag d. 27. maj:
Kl. 06.00-17.00 – Stævnekontoret er åben ved Hirtshals Dykkerklub
Kl. 06.00-07.00 – Gratis kaffe og rundstykker i NJSK bygningen for hele Teamet
Kl. 06.00 – Gratis is kan afhentes ved bådbroen
Kl. 06.00 – Bestilte sandorme kan afhentes ved Hirtshals Indkøb
Kl. 13.30-15.30 – Udlevering af fisk der har været på køl ved NJSK bygningen
Kl. 13.30-15.30 – Indvejning af fisk ved NJSK bygningen
Kl. 13.30-16.30 – Filetmændene er klar ved Hirtshals Indkøb
Kl. 13.30-17.00 – Pølsevognen er åben ved NJSK bygningen
Kl. 15.15 – Senest aflevering af sikkerhedsbrik ved stævnekontoret
Kl. 16.30 – Præmieoverrækkelse ved NJSK bygningen

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments