Kamilla og Simon åbner Restaurant Abstrakt på Vesthavnen i Hirtshals

Det er Kamilla Schiøtt og Simon Emil Christensen, den tidligere køkkenchef på Fyrklit, der åbner et stort spisested på Sydvestkajen.

6737

Mange har igennem de senere år snakket om, at byen mangler et mere kreativt miljø på Hirtshals Havn.

Med Kamilla Schiøtt og Simon Emil Christensens initiativ sker der nu endelig noget på det gastronomiske område, idet parret åbner Restaurant Abstrakt på Sydvestkajen.

Den lokale netavis fik denne fredag en første rundvisning i den netop erhvervede bygning, der kommer til at rumme et mindre og et større lokale med spisning, hvortil der bliver et åbent køkken.

Endelig kommer spisestedet også til at rumme et stort festlokale samt en særdeles velbeliggende gårdhave med udeservering med læ mod syd.

– De første selskaber har allerede booket, før vi overhovedet havde fået åbnet noget på facebook eller lavet en hjemmeside, fortæller en glad Kamilla.

– Håndværkerne har sagt god for, at vi kan åbne til november, hvilket vi derfor satser på, tilføjer en ligeledes smilende Simon.

For alle os, der ærgrede os gevaldigt, da chefkokken Simon og resten af personalet i køkken og restaurant forlod Fyrklit, er der altså nu lys forude med Restaurant Abstrakt.

FlaskePosten ønsker det unge par et kæmpe tillykke og ser frem til her fra første færd at følge Kamilla og Simons projekt på Sydvestkajen.

Indtil bookingsystemet er oppe at køre for Restaurant Abstrakt, kan man booke fester og selskaber på mobilnummer: 27 20 39 57.

Link til facebook: Restaurant Abstrakt

9 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments
7 år siden

Det synes vi rigtig godt om

7 år siden

Fedt….vi glæder os allerede…..

7 år siden

Jaaaaaa. Faaantastisk. Vi glææææder os helt vildt.

7 år siden

Stort tillykke til Hirtshals

7 år siden

Det kan kun blive godt

7 år siden
7 år siden

Det er godkendt. Det har vi manglet i mange år

Det er da SÅ godt

7 år siden

Alex Søndergaard Jørgensen