Hirtshals er med 6.212 indbyggere (pr. 1.1.2012) den næststørste by i kommunen, og byen har en storslået beliggenhed på kanten af havet. Hirtshals er en relativ ung by, der først har udviklet sig efter havnens etablering i 1919 og rummer kun enkelte ældre, identitetsskabende bygninger.
Byen bærer spor fra Steen Eiler Rasmussens stramt geometriske byplan fra 1922, og det levende by- og havnemiljø giver sammen med denne struktur byen en helt særlig karakter. De seks gader, som udspringer fra Runddelen, er i dag synlige spor af den oprindelige byplan. Planens bygningsregulerende bestemmelser, der angav en bymæssig rækkehusbebyggelse er til gengæld ikke fulgt. Bygningsmassen fremstår meget sammensat såvel tidsmæssigt som arkitektonisk.
Visse steder har byen en lidt klondykeagtig karakter, hvilket er en del af Hirtshals’ særegne charme. Her bærer husene præg af den lokale foretagsomhed, beskedne materialer og økonomiske op- og nedgangperioder. Resultatet er et interessant og sammensat billede af byens betingelser og sjæl.
Skrænten mellem midtbyen og havnen samt panoramaudsigten over havet er nogle af de vigtigste elementer i udviklingen af Hirtshals til en moderne by med spændende byrum, handelsliv og attraktive boliger. Skrænten er med til at iscenesætte Hirtshals som byen på kanten af havet, men samtidig også med til at adskille bymidten og havneområdet.
Det er også vigtigt, at bymidten byder på interessante byrum med indbydende pladser og opholds- og mødesteder, som det er påbegyndt med den Grønne plads, Trappen og renoveringen af gågaden. Gode byrum kan tiltrække nye butikker, cafeer, restauranter og dermed stimulere bylivet, så bymidten bruges mere af borgerne og tiltrækker turister og andre besøgende.
Infrastruktur og trafik
Hirtshals har en effektiv infrastruktur med færgehavn, motorvej helt ind til by og havn samt jernbaneforbindelse til Hjørring med videre forbindelse til Aalborg og Frederikshavn.
Havnen er knudepunkt for gods- og persontransport. På godstransportområdet er der forbindelse til Nordatlanten, Baltikum, store dele af Europa og Skandinavien. Færge og godstrafikken til Norge er omfattende, hvor Color Line, Fjord Line og Smyril Line har afgange fra havnen – Color Line transporterer alene 2,4 mio. passagerer om året.
Serviceudbud
Der er folkeskole til og med 9. klasse. Der er børnehave og vuggestue samt bibliotek og privatpraktiserende læger.
Den offentlige service inden for sundhed-, ældre- og handicapområdet omfatter pleje- og ældreboliger. Samt tilbud inden for psykiatri- og misbrugsområdet.
Byen har dagligvare- og udvalgsvarebutikker samt spisesteder.
Detailhandlen er præget af den handel, som turisterne fra færgerne og de store sommerhusområder lægger i byen. I bymidten er der tilstræbt et handelsmiljø, hvor butikkerne ligger skulder ved skulder og understøtter hinanden.
Fritidsliv
Byens mangfoldige kulturliv præges af et stærkt musikliv, bl.a. Hirtshals Musikforening, Nordsø Garden, Nordsøkoret, Hirtshals Kirkekor og en lang række bands og klassiske orkestre. Hertil kommer de årlige store byprofilerende events: Fiskefestivalen og Musik under Trappen.
Turisme
Nordsøen Oceanarium rummer Europas største koldtvandsakvarium og er i turistmæssig sammenhæng et af Nordjyllands ”fyrtårne” med ca. 200.000 besøgende om året.
Hirtshals Fyr, Bunkermuseet og Hirtshals Museum hører til nogle af byens øvrige kulturelle tilbud, der ligesom Oceanariet også har stor betydning for turisterhvervet.
Kulturarv
Der er tre værdifulde kulturmiljøer – Hirtshals Byplan, Hirtshals Fyr og befæstningsanlæg samt Hirtshalsbanen.
Byplanen
Kulturmiljøet er mod vest og nord afgrænset af kystvejen og det ældste havneanlæg med moler. Mod øst af jernbanen og mod syd af Hans Jensens Alle, Grønnevej og Lillehedenvej.
I 1917 vedtoges det endeligt at anlægge en stats-fiskerihavn ved Hirtshals. Arbejdet blev påbegyndt i 1919, og i 1923 stod den første del af havnen færdig, vestre mole og den yderste del af østre mole. Havnen fik et vandareal på ca. 6,3 ha. To år senere åbnede Hjørring-Hirtshalsbanen for driften. Havnebyggeriet og den vedvarende udvidelse af fiskeriet satte Hirtshals i stærk og hastig vækst.
For at have kontrol over byens udvikling og for at undgå bolig– og grundspekulation og tillige sikre sig andel i den værdistigning havnens anlæg ville medføre, blev der givet ekspropriationsbemyndigelse og bevillinger til, at staten kunne erhverve arealerne omkring havnen. Dette skulle bl.a. muliggøre, at den fremtidige bebyggelse kunne ske efter en hensigtsmæssig plan. Det drejede sig om et ca. 320 ha stort areal. Der blev herefter nedsat en bebyggelseskommission, som skulle udforme en byplan. Byplanen blev, som resultat af en konkurrence, udformet af arkitekterne Knud H. Christiansen og Steen Eiler Rasmussen med et klassicistisk præget forslag. Den endelige byplan lå færdig i 1922.
Byplanen var bygget op over en meget stram geometrisk figur med tre centrale rundkørsler og et torv ved havnen. Hovedgadenettet, der forbandt rundkørsler og torv, var tænkt stort, men holdt desværre ikke i længden.
Hirtshals Fyr og befæstningsanlæg
Hirtshals ligger på et 15-20 meter højt plateau, der falder stejlt ned mod havet mod nordvest. Ved Hirtshals bøjer kysten østover mod Tversted. Fra gammel tid har pynten ved Hirtshals været et vanskeligt sted at passere med skibe, og klinten, hvor fyret i dag står, kaldte søfarerne for Harzhals eller Hirshhalz.
Fyret er placeret på kystskrænten vest for Hirtshals, og det er 35 meter højt. Fyrets placering mere end 20 meter over stranden og synligt fra såvel syd som fra øst har gjort det til vartegn for byen og egnen. Selve fyret er stadig operationelt, og der er adgang for publikum til tårnet.
Under 2. Verdenskrig opførtes der ved Hirtshals 2 kystbatterier til forsvar af Hirtshals Havn. Det vestligste batteri (10.) blev anlagt i Nejst, der udgør området omkring Hirtshals Fyr. Kystbatteriet ved Hirtshals indgår som et vigtigt led i rækken af kystforsvarsanlæg (Atlantvolden) langs den jyske vestkyst. Anlægget havde først og fremmest til formål at beskytte havnen i tilfælde af en allieret invasion.
Hirtshalsbanen
Hirtshalsbanen er en lokal privatbane. Den geografiske afgrænsning af kulturmiljøet omfatter:
- Stationerne med pakhuse og deres næromgivelser, afgrænset af pladser, veje og naturlige skel langs banelegemet.
- Trinbrætter og deres naturlige næromgivelser afgrænset af veje, pladser og udvendig grænse for skærmende bevoksninger.
- Selve banetracéen med de tilhørende arealer langs denne.
Kulturmiljøets afgrænsning er valgt ud fra ønsket om at fastholde de fysiske rammer for det samlede baneanlæg. Herved er det muligt i fremtiden, selv efter en eventuel nedlæggelse af banedriften, at fastholde strukturen af et vigtigt element i den nordjyske infrastruktur og samtidig muliggøre en formidling af dette.
Boligområder
For at sikre en levende by året rundt og en god serviceforsyning er det er gennem en temalokalplan fastlagt, at boliger i bymidten, såvel eksisterende som nyopførte og ombyggede, skal anvendes til helårsbeboelse.
Midtbyen er præget af boligbyggeri i form af beskedne enfamiliehuse, karakteristisk rækkehusbebyggelse ved Mikkelgade og Lilholtsgade, tæt-lav bebyggelser samt boligblokke.
Nejst er byens ”grønne” bydel, som strækker sig fra Lilleheden Klitplantage i øst til bakkerne ved Kystvejen i vest. Til den grønne kile knytter der sig en række parcelhusområder og den karakteristiske rækkehusbebyggelse på Nejstbrinken.
På den nordlige del af området er der inden for de seneste år etableret et nyt attraktivt villakvarter i moderne arkitektur med udsigt over byen og havet. Et åbent hede- og moseareal ved indkørslen til byen syd fra blev fredet i 2006 og henligger med adgang for offentligheden. Det åbne landskab når således helt ind til bygrænsen, hvor villabebyggelsen ligger på skråningen mellem by og landskab.
Bydelen Emmersbæk er karakteriseret af boligområder, som har udviklet sig over en lang årrække, og den rummer derfor mange forskellige boligtyper og bebyggelser, både alders- og bygningsmæssigt. Ved Asger Højlundsvej, Thorsvej og Odinsvej er der ledige parcelhusgrunde.
Med 2. etape af boligområdet ved Asger Højlundsvej afrundes byen mod vest, idet området grænser op til naturområde udlagt til fritidsformål. For at fastholde byens grønne struktur vil der ikke ske yderligere byudvikling her. Boligerne ved Asger Højlundsvej vil få udsigt til det åbne land og adgang til naturstier, som fører ud til Ulvkær Mose og Nejst Plantage.
Erhverv
Byens vigtigste erhverv er transport, fiskeri og fødevareforædling – størstedelen med relation til havnen. Dertil kommer detailhandel og turisme.
Havnen er Hirtshals’ livsnerve og en vigtig del af byens identitet.
Fiskerihavnen rummer en moderne fiskeriterminal og en række servicevirksomheder til betjening af fiskeflåden og en betydelig forædlingsindustri. Fiskeriterminalen har faciliteter til landing og omsætning af konsumfisk, herunder moderne auktionsfaciliteter, laboratorier m.m. Det er ambitionen på længere sigt at etablere et ”Center for pelagisk fisk”. Servicevirksomhederne søges i fremtiden samlet i to servicecentre på havnen – ved henholdsvis Vesthavnsbassinet og Dokkajen.
Havnen er knudepunkt for gods- og persontransport. På godstransportområdet er der forbindelse til Nordatlanten, Baltikum, store dele af Europa og Skandinavien. Færge og godstrafikken til Norge er omfattende, hvor Color Line, Fjord Line og Smyril Line har afgange fra havnen.
Færge- og godstrafikken udgør ca. 60 % af havnens omsætning. Havnen og de havnerelaterede aktiviteter skaber mange arbejdspladser i byen og har stor erhvervsøkonomisk betydning.
Byen rummer – udover havnens erhvervsarealer – to større motorvejsnære erhvervsområder i den østlige del af byen. Det ene område ligger i direkte tilknytning til havnearealerne i Østhavnen og rummer fiskeri- og forædlingsindustri m.m. I umiddelbar tilknytning til området ligger Nordsøen Forskerpark og Oceanarium, som er med til at markere Hirtshals internationalt. Forskerparkens internationale forsknings- og erhvervsaktiviteter er relateret til fiskeri, fiskeopdræt/akvakultur og fiskeindustri. Herved sammenknyttes med kompetencerne i erhvervene på havnen.
Det andet erhvervsområde ligger ved Dalsagervej. Området rummer lettere industri, håndværks- og produktionsvirksomheder, byggemarked og transporterhverv. Hirtshals Transportcenter HTC er et told- og servicecenter baseret på transittrafik til og fra havnen – med told- og speditionsbehandling af lastbiler som omdrejningspunkt. Centret skal forbedre logistikken for færgeterminalen, fiskeriterminalen og forædlingsvirksomhederne på havnen.
Det grønne i byen
Hirtshals er kendetegnet ved det markante landskabstræk bestående af skrænten mellem byen og havnen og dens klare afgrænsning mod plantage og klitlandskab. Byen har store rekreative kvaliteter med strand næsten helt op til bymidten og umiddelbart øst for byen.
Grønne bånd bestående af skov- og overdrevsarealer strækker sig gennem byen fra Lilleheden Klitplantage i øst, via Folkeparken over skrænterne ved Nejst til fredede lyng- og klitarealer ved Hotel Fyrklit, som samtidig danner en landskabelig smuk indkørsel til byen fra syd.
Kysten, de grønne områder og et veludbygget stisystem giver let adgang fra byens boligområder til natur og rekreative oplevelser.
Mål
- At Hirtshals Havn skal videreudvikles som kommunens transportknudepunkt med stærke internationale forbindelser. Havnen skal udgøre et aktivt og effektivt element i den samlede transportkæde, så den bidrager til en øget anvendelse af søtransport, og der skal sikres mulighed for at kunne etablere omlastestation til banegodsbetjening af østhavnen.
- At havnens arealer skal fastholdes til havnerelaterede erhverv, og at havnen sikres muligheder for at kunne udvides mod øst.
- At erhvervsudviklingen skal have en stærk fokusering på transport og erhvervs- og forskningsaktiviteter inden for det maritime område, herunder akvakultur.
- At de bynære havneområder udvikles og tilføres nye kvaliteter, så der opstår et oplevelsesmæssigt samspil mellem bymidte og havn, som styrker bylivet.
- At byen spiller en vigtig rolle i kommunens satsning på turisterhvervet.
- At byens karakteristiske landskabstræk mellem det blå hav og de grønne områder i baglandet samt skrænten mellem byen og havnen med den storslåede udsigt indtænkes i den fremtidige udvikling af byen.
Strategi
Erhverv og turisme
Erhvervsudviklingen i Hirtshals skal udvikles specielt med fokus på det maritime erhverv, fiskeri, transport og logistik. Der er de senere år udlagt store arealer til erhverv på østsiden af erhvervsområdet ved Dalsagervej. Arealet har en attraktiv beliggenhed tæt på havn og motorvej og er planlagt specifikt med henblik på virksomheder med tilknytning til transportsektoren.
Hirtshals Havn er omdrejningspunktet for kommunens mange maritime aktiviteter. Det er en aktiv erhvervshavn med både transport, færgefart, fiskeri, offshore, serviceerhverv og fødevareforædling.
Hirtshals Havn og de tilhørende erhvervsarealer er omgivet af havet mod nord og vest samt af den eksisterende by mod syd. På havnen fastholdes arealanvendelsen til havnerelaterede erhvervsformål. Det sikrer, dels at udviklingspotentialet kan opretholdes, og dels at miljøkonflikter i forhold til naboarealer med mere miljøfølsom arealanvendelse kan undgås.
Forskerparkens internationale forsknings- og erhvervsaktiviteter er relateret til fiskeri, fiskeopdræt/akvakultur og fiskeindustri. Herved sammenknyttes med kompetencerne i erhvervene på havnen. Nordsøen Forskerpark og Oceanarium er med til at markere Hirtshals internationalt.
Begrænsningen i den fortsatte udnyttelse af de fleste havfiskearter medfører hastig udvikling indenfor marin akvakultur i Europa og på verdensplan. Hirtshals har gode forudsætninger for opdræt af fisk i akvakulturanlæg, og kommuneplanen giver mulighed for etablering af akvakulturanlæg på arealer bagved Nordsøen Forskerpark og dermed mulighed for udnyttelsen af den store faglige ekspertise, der allerede findes her.
Hirtshals Havn har med ”Masterplan 2030−2” skitseret en langsigtet udvikling for havnens arealer. Hirtshals Havn og Hjørring Kommune har påbegyndt en planproces med henblik på havneudvidelse med landindvinding. Der arbejdes også på at etablere et LNG-anlæg (flydende naturgas), som skal forsyne færgerne med brændstof.
Masterplanen fokuserer ligeledes på infrastruktur med transport af gods på bane. Planen omfatter to modeller for etablering af nye jernbanespor og tilknyttede godshåndteringsarealer:
- Etablering af parallelspor langs det eksisterende jernbanespor på strækningen fra Lilleheden Station til Søndergade med tilknyttet godshåndteringsområde og lagerhotel. Der er allerede udlagt et godsbaneterræn i den grønne kile mellem Søndergade og Aalborgvej, hvor der kan etableres parallelspor og godshåndtering. (ramme 203.8140.18)
- Etablering af godsjernbanespor, en såkaldt shunt, som giver godstog fra havnens østlige ende adgang til at køre direkte mod syd igennem kystplantagen ad Hirtshalsbanen. Der er en arealreservationen til shunten og vejforbindelse fra rundkørslen ved Dalsagervej/Ålborgvej til Østhavnen jf. retningslinje 4.6.
Infrastrukturen på Hirtshals Havn skal leve op til moderne godshåndteringskrav om effektiv sammenhæng med de landbaserede transportformer. Der skal være gode til- og frakørselsforhold og tilstrækkelige kajnære arealer. Den ønskede banebetjening med omlastestation og direkte shuntforbindelse fra Hirtshalsbanens spor til Hirtshals Havn vil forbedre mulighederne for at håndtere forskelligartede typer gods.
Det er Byrådets vurdering, at shuntløsningen og vejforbindelsen er de mest hensigtsmæssige rent logistisk og infrastrukturmæssigt, og der bør på langt sigt arbejdes for denne model. Der er væsentlige beskyttelsesinteresser i området, hvor spor og vej tænkes placeret, med fredskov, økologisk forbindelse, særligt værdifuldt naturområde, beskyttet landskab og særlig geologisk interesseområde, men transportforbindelserne bør tåles på grund af væsentlig samfundsmæssig interesse.
Hirtshals spiller en vigtig rolle i kommunens satsning på turisterhvervet, idet byen er velkomsten til kommunen for de mange turister, som ankommer med færgerne. Byen har flere attraktioner, heriblandt Nordsøen Oceanarium, Hirtshals Fyr, Bunkermuseet og Hirtshals Museum. Nordsøen Oceanarium, der rummer Europas største koldtvandsakvarium, er et af Nordjyllands ”fyrtårne” med ca. 200.000 besøgende om året. Med henblik på fortsat udvikling af turismen skal der tages udgangspunkt i de potentialer, som Nordsøen og de øvrige nuværende attraktioner rummer.
Bosætning
Byens bosætningsprofil skal styrkes. Det er væsentligt for evnen til at tiltrække nye borgere og kvalificeret arbejdskraft, at byen og området som helhed kan tilbyde varierede bosætningsmuligheder med såvel velbeliggende parcelhusgrunde med let adgang til naturen som bynære boliger med udsigt til havet og havnen.
Hirtshals er karakteriseret ved at ligge i to niveauer, som adskilles af en markant skrænt. Det lavtliggende havneareal mod nord omkranser i en halvcirkel et højere liggende byplateau.
Den arbejdende havns autentiske stemning har en betydelig tiltrækningskraft på både byens borgere, turister og andre besøgende. Der forudses at ville opstå ønsker om at anvende arealer og bygninger i den bynære del af havnen til bymæssige funktioner for at drage nytte af den attraktive beliggenhed samt for at knytte by og havn sammen til en oplevelsesmæssig helhed.
Byrådet ønsker en udvikling på de bynære havneområder, som skaber et oplevelsesmæssigt samspil mellem by og havn, men kun i form af byfunktioner, som ikke skaber miljømæssige problemer i forhold til de fungerende erhverv på havneområdet – derfor ingen boliger. I en miljørapport fra 2005 konkluderes, at boligbyggeri på havnefronten er uforeneligt med de eksisterende erhverv på havneområdet, såsom beddingsanlæg, smede- og malerværksteder på grund af gener fra støj og støv.
Fremtidigt byggeri ovenfor skrænten skal udnytte den attraktive beliggenhed, men samtidig afspejle respekt for udsigten og dennes betydning for byen. For at sikre arkitektonisk kvalitet og værdi i fremtidig bebyggelse på havnefronten skal der ved væsentlige udvendige ændringer i eksisterende bebyggelse eller ved opførelse af lokalplanpligtigt byggeri udarbejdes en helhedsplan for det pågældende område. Planen skal dokumentere, at projektets idé dels understøtter den udvikling, som ønskes på havnefronten og dels er udtryk for et arkitektonisk højt ambitionsniveau, samt at byggeriet ikke skaber miljømæssige problemer i forhold til erhvervene på havnen.
Boligudviklingen skal have fokus på omdannelse, nybyggeri og fortætning i midtbyen og et kvalitetsløft i det almene boligbyggeri.
Hirtshals’ bygningsstruktur er præget af det 20. århundredes mange muligheder og fravær af krav om helhed. Derfor opleves byen uden overordnede fællestræk, moderne, stærkt blandet og sammensat. Bygningsstrukturen udgøres af indbyrdes meget forskellige bygningsvolumener og materialer. Dette er en særlig mulighed og udfordring, når der skal bygges nyt. Byens profil kan tilføjes enkelte højere huse, hvor skyggevirkning ikke giver problemer for naboer. Muligheden begrænses til arealer i en bræmme tæt på skrænten mellem by og havn – se retningslinje 2.2.2.
I forbindelse med renoveringen af Banegårdspladsen skal der indtænkes en sti- og trappeforbindelse til Havnegade, som også kan fungere som opholdssted og udsigtsplads.
Mulighederne for yderligere udlæg af nye arealer til byudvikling omkring Hirtshals er begrænsede, fordi byen er omgivet af en række beskyttelsesinteresser. Den fremtidige byudvikling til boligformål planlægges derfor på sydsiden af Sdr. Ringvej op ad bakken mod Horne mellem Kringelhøjvej og Hirtshalsbanen. Området ligger smukt på skrånende terræn med udsigt over havet og Hirtshals by – tæt på Horne station og med god mulighed for stiforbindelser til Horne og Hirtshals. Her kan en trinvis udvikling over en årrække knytte Hirtshals og Horne sammen.
Der er i øvrigt ledige arealer til boliger i Emmersbæk syd for J. P. Ladefogedvej og ved Odinsvej, Thorsvej samt Nordens Allé.
Rådhusgrønningen er udlagt til rekreative formål og kan som hidtil anvendes til parkering og grønt område med tilhørende aktiviteter, som f.eks. cirkus. Der skal på længere sigt udarbejdes en plan for, hvordan området gennem en landskabelig bearbejdning kan udvikles til en anderledes bypark med bl.a. mulighed for ophold, leg og en anden fysisk udfoldelse.
Forbindelserne mellem de oplevelsesmæssige knudepunkter i Hirtshals som Nordsøen Oceanarium, bymidten, Den grønne Plads og Trappen, Husmoderstranden, Hirtshals Fyr m.fl. skal tydeliggøres og formidles. Der skal udvikles nye ideer til synliggørelse af forbindelser og til formidling – f.eks. som digital turistinformation.
Retningslinjer
2.2.1 Arealudlæg i HirtshalsDer udlægges ikke nye arealer til boliger.
Der udlægges ikke nye arealer til erhverv.
RedegørelseDer udlægges ikke nye arealer til byudvikling, da de ledige arealer vurderes at kunne opfylde behovet for arealer til nybyggeri i planperioden.
2.2.2 Høje huse i HirtshalsRedegørelseHirtshals’ bygningsstruktur udgøres af indbyrdes meget forskellige bygninger, materialer, højder og drøjder, hvilket giver en særlig mulighed og en særlig udfordring, når der skal bygges nyt.
Byens profil er derfor ikke sårbart overfor at tilføje enkeltstående høje huse. Enkeltstående høje bygninger (punkthuse) med velovervejet placering og med høj arkitektonisk kvalitet vurderes at kunne tilføre byen ny identitet. Muligheden for at bygge høje huse begrænses til arealer i en bræmme tæt på skrænten mellem by og havn.
Der er med tidligere gennemført lokalplanlægning åbnet mulighed for to 5 etagers huse på Vikingebanke, et 7 etagers byggeri ved Banegårdspladsen og et 6 etagers byggeri ved Hotel Hirtshals. Retningslinjen giver mulighed for planlægning af yderligere ét højt hus.
Der er ingen generel definition på, hvornår en bygning er et højt hus, da det afhænger af bygningens proportioner og udformning samt de omkringliggende bygningsstrukturer, bygningen indgår i. I Hirtshals bymidte vil en bygning, som er væsentligere højere end den omkringliggende bebyggelse på 3-4 etager opleves som et højt hus.
Med denne retningslinje tilkendegiver Byrådet, at man er positiv overfor igangsættelse af planlægning for bebyggelse i op til 21 meter, svarende til ca. 7 etager, men den endelige højde på byggeriet afhænger af den aktuelle placering og udformning af byggeriet. Højden på den omkringliggende bebyggelse samt topografien i området er også afgørende, ligesom det pågældende byggeris påvirkning af nærområdet og af byen generelt. Den endelige højde skal således først fastlægges på baggrund af en konkret vurdering i hvert tilfælde.
Hvis projektet vurderes at kunne indpasses, skal der i den videre lokalplanlægning, som minimum redegøres for følgende:
- Den visuelle påvirkning af omgivelserne. Ved hjælp af visualiseringer skal påvirkninger til og fra kysten belyses, herunder bl.a. hvordan bebyggelsen påvirker naboernes havudsigt, samt byggeriets påvirkning af de centrale dele af byen.
- Skyggepåvirkning. Visualiseringer skal vise hvordan byggeriets skygge påvirker omkringliggende bebyggelser og områder, samt påvirkningen af egne opholdsarealer.
- Byarkitekturen, herunder bygningens samspil med byens arkitektur, kulturmiljø og skala.
- Udformningen af byrum og udearealer omkring det høje hus.
Anvendelsen i det nye byggeri skal fastlægges til centerformål i form af boliger, liberale erhverv, offentlige og kulturelle formål.
2.2.3 Anlæg til akvakultur på landAnlæg til akvakultur med recirkulation kan etableres i tilknytning til Hirtshals Havn på arealer på østsiden af Willemoesvej, jf. udpegning på nedenstående kort.
Produktionsanlægget i form af opdrætsbassiner og primære vandrensningsanlæg skal etableres i lukkede bygninger. Der kan i tilknytning til produktionsanlægget etableres nødvendigt anlæg for nedsivning af tag- og overfladevand samt renset procesvand.
Tanke og siloer til foder, kulstofkilder til renseanlæg, gasarter og lignende skal placeres i sammenhæng med bygningerne.
Bassiner, der anvendes til opbevaring af rent og/eller renset vand, eller anvendes i forbindelse med vandrensning f.eks. klaringsbassin, kan etableres udenfor bygningerne.
Beholdere til opbevaring af slam kan også etableres udendørs, men skal være overdækket.
RedegørelseBoliger i kystbyerne Hirtshals, Lønstrup og Tversted skal opretholdes til helårsbeboelse. I Løkken skal boliger i nye lokalplanlagte boligområder anvendes til helårsbeboelse.
RedegørelseEksisterende og nye boliger i byerne i kystnærhedszonen skal opretholdes som helårsboliger, hvilket betyder, at eksisterende lovlige forhold kan fortsætte, men nye boliger i nye lokalplanlagte boligområder skal anvendes til helårsbeboelse. Hensigten er at sikre en fortsat bosætning i kystbyerne og at undgå, at byerne ender som tomme kulissebyer udenfor feriesæsonen.
Lokalplaner for Hirtshals, Lønstrup, Tversted skal indeholde bestemmelser om, at boliger skal anvendes som helårsbeboelse. Lokalplaner for nyplanlagte boligområder i Løkken skal indeholde bestemmelser om helårsbeboelse.
Særligt for Løkken skal det bemærkes, at Løkken fortsat skal være en kombineret ferie- og bosætningsby, men at der skal ske en opbremsning i feriebyudviklingen. Der er iværksat helhedsplanarbejde for byen, hvor der bl.a. sættes særlig fokus på byens helt specielle potentialer. Helhedsplanen for Løkken vil endvidere belyse emner som: Fordele og ulemper ved helårsbeboelse, byens særlige bygningskultur, infrastruktur, bymidteudvikling/detailhandel, erhverv/turisme, boligudvikling mv.
God beskrivelse af Hirtshals , som den er nu, så må vi diskutere fremtiden.