Hajerne får kniven i påsken på Nordsøen

Påsken står for døren og traditionen tro har Nordsøen Oceanarium et stort aktivitetsprogram for alle aldre i hele ferien. 

9

Nordeuropas største akvarium er stadig under ombygning og derfor lukket af, men der garanteres alligevel store oplevelser.

Gæsterne kan hver dag opleve et foredrag, som omhandler hele processen med at udskifte den enorme akrylrude, lave ny scenografi, lys og indretning af det kæmpe akvarium.

Gæsterne får også indblik i det store arbejde, der ligger forud, med at indfange nye stimer til akvariet. Der er mulighed for at kigge ind i akvariet og følge arbejdet live.

Hajer under kniven

Der er altid stor interesse fra gæsterne, når Nordsøens guide tager en skalpel i hånden og skærer en fisk op og undersøger denne indeni. Mandag, onsdag og fredag i påskeferien er det pighajer, der kommer under kniven. Gæsterne kan derfor fra første parket følge med i dissektionen. Guiden tager gæsterne med på en rejse gennem dette dyrs spændende anatomi.

– Hajer er spændende, da de jo har en slags 6 sans, hvor de kan fornemme elektriske impulser fra omgivelserne, f.eks hjerteslag eller gællebevægelser fra en fiske gravet ned i sandet.  Det er pighajer vi skal skære i, og de er spændende blandt andet for, at den jo har giftige pigge og samtidig er en af de få hajer vi spiser i Danmark, fortæller biolog Kristina Ydesen.

Underholdning med sang og leg

Påskedagene torsdag til søndag er der igen Krabbeshow på programmet. Nordsøens egen guide Lasse underholder små og store med sin forrygende fortælling om krabben ”Kalle”. Det bliver garanteret sjovt.

Foruden show kan børnene komme på kyllingejagt og vinde fine præmier. Disse oplevelser kombineres med kreativt værksted for de mindste.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments