Festlig åbning af butikken byAmanda

Amanda på 3 år har givet navn til butikken og var selvfølgelig med, da der i dagens anledning var åbent hus ved Runddelen.

40

Der var som annonceret på webavisen åbent hus hos byAmanda, da børnetøjsbutikken lørdag kl. 10.00 slog dørene op til det flot indrettede lokale på Nørregade 31 A i Hirtshals.

Masser af mennesker lagde da også vejen forbi og bidrog til at gøre åbningen af den spændende butik til en festlig begivenhed både for kunderne og den glade butiksbestyrer Inga Andersen.

– Vi havde bestilt kagemænd hos konditoren i Jyllandsgade, men da vi fik dem leveret, fik vi at vide, at de var en gave, fortæller butiksbestyreren, da hun tager imod webavisens udsendte.

Hylder og stativer er selvfølgelig på denne første åbningsdag fyldte med mærkevarer som Name It, Hummel Fashion for Kids, Angel´s Face, Melton og Pom Pom sko og Wheat.

Til stede i butikken var naturligvis tillige Ingas søde 3 årige datter Amanda. Hun havde allerede indtaget legehjørnet, som er indrettet i et butiksvindue ud mod Runddelen.

FlaskePosten ønsker tillykke og god vind til Inga Andersen med byAmanda.

Link til første artikel: Børnetøjsbutikken byAmanda med mærkevarer vil trække kunder til Hirtshals

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments