Fest for folkestyret den 5. juni på Vrå Højskole 

Vrå Højskole, Socialdemokratiet og Rasmus Prehn inviterer til fest for folkestyret med taler af blandt andre Karsten Lauritzen (V), Christina Egelund (LA), Peder Hvelplund (Ø) og Michael Bue Nielsen fra LO.  

105

Mød både fagbossen, skatteministeren og op til flere lokale folketingsmedlemmer fra forskellige partier, når Vrå Højskole, Socialdemokratiet og Rasmus Prehn inviterer til grundlovsfest den 5. juni i tidsrummet fra kl. 13.00 til 15.30.

Folkestyre, forsamlings- og ytringsfriheden er noget, vi skal glæde os over og kæmpe for hver eneste dag. Vi kan aldrig tage demokratiet for givet. Tænk blot på Rusland, Kina og mange andre lande, hvor de må kigge langt efter demokratiske rettigheder.

Grundlovsdag er en oplagt mulighed for at fejre og højtideligholde, at vi lever i et land med plads til forskellige holdninger og respekt for dem, der mener noget andet end en selv.

– Jeg lægger vægt på, at grundlovsdag bruges til at samle mennesker på kryds og tværs for at tale med og lytte til hinanden. Grundlovsdag er ikke en fest for enkelte partier, men for os alle sammen – vi skal så at sige kæmpe for og fejre, at nogen kan mene det modsatte af en selv, udtaler folketingsmedlem Rasmus Prehn (S), der er arrangør af mødet sammen med Vrå Højskole og de lokale socialdemokrater.

– Derfor gør vi socialdemokrater også en dyd ud af at invitere politikere og repræsentanter fra andre partier end vores eget. I år har vi fx både skatteminister Karsten Lauritzen fra Venstre og Enhedslistens Peder Hvelplund. Og så er jeg glad for, at forbundsformand Per Christensen fra landets største fagforbund 3F også har sagt ja til at deltage. Det bliver en dag med mange og meget forskellige holdninger – lige i Grundlovens ånd, slutter Rasmus Prehn.

Alle er velkomne. Det er gratis inklusiv kaffe, kage mm. Øl og vand kan tilkøbes. Frokost fra kl 12:00 for 50 kroner – tilmelding til soren@vraahojskole.dk

Program:

➡ 13:00. Velkomst og kort grundlovstale v. Socialdemokratiets eget folketingsmedlem Rasmus Prehn.
➡ 13:20. Tale ved skatteminister Karsten Lauritzen, Venstre
➡ 13:50. Tale ved forbundsformand i 3F Per Christensen
➡ 14:15. Tale ved politisk ordfører fra Liberal Alliance Christina Egelund
➡ 14:40. Tale ved byrådsmedlem og skuespiller Jørgen Bing, SF
➡ 15:00. Tale ved folketingskandidat fra Enhedslisten Peder Hvelplund
➡15.20 Tale ved lokal LO-formand Michael Bue Nielsen
➡ 15:30 Afslutning og opsamling ved Rasmus Prehn, S

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments