Esbjergevangeliet udstilles i Hirtshals Kirkecenter

Esbjergevangeliet er et 40 meter langt vægmaleri lavet af billedkunstneren Erik Hagens.

43

Esbjergevangeliet, som er malet af Erik Hagens, er et 40 meter langt vægmaleri, der til daglig er udsmykning på Esbjerg University College.

Værkets størrelse og detaljerigdom minder lidt om livet; man kan ikke overskue det hele på én gang og søger derfor de store linjer. Men bag ved dem ligger der en masse små fortællinger, som er byggestenene til et liv.

Esbjergevangeliet er et spejlbillede af Danmark i dag og samtidig en skildring af et liv fra ende til anden. Flettet ind i maleriets motiver finder man cirka 150 bibelcitater.

Betydningen opstår i et samspil mellem billede og tekst. Esbjergevangeliet er altså vores historie sat i relief af Bibelens fortællinger. Maleriet skaber med sine humoristiske og provokerende billeder en fortælling, som man kan gå på vandring i og fortælle med på.

Udstillingen i Hirtshals, som finder sted i uge 6, er et fotografisk aftryk i lidt mindre målestok, men stadig fuld af detaljer. Der er fernisering og kirkefrokost efter gudstjenesten i Hirtshals Kirke kl. 10,30.

Udstillingen kan ses i kontorets åbningstid, hverdage kl. 10-13. torsdag kl. 16-17, samt hvis dørene i øvrigt er åbne. Der er endvidere åbent i udstillingen onsdag den 10. februar kl. 19-21

Onsdag den 10. februar kl. 14 til 16 har hyggecafeen fra Emmersbæk kirke valgt at flytte til Hirtshals Kirkecenter. Her vil sognepræst Bjarne Hougaard fortælle lidt om kunstværkets historie og betydning. Alle er ifølge arrangørerne velkomne.

Udstillingen er arrangeret af Skole-Kirketjenesten i Hjørring kommune i samarbejde med menighedsrådet i Hirtshals.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments