Drømmen blev til en succeshistorie i Tornby

Gitte og Lars har levet drømmen ud i virkeligheden med deres B&B Casa Boye i Tornby.

2217

Casa Boye ligger i Tornby og er et B&B uden breakfast, men der er mulighed for at lave sin egen morgenmad i de to køkkener. Ligesom der er masser af mulighed for at købe morgenmad i området, der kun 500 meter borte blandt andet har den lokale Dagli’Brugsen.

– Når vi nu sætter vores udlevede drøm Casa Boye til salg, er det, fordi vi ønsker mere tid til at være sammen, når Lars endelig har fri, og sådan som vores B&B hele tiden udvikler sig, så er det ikke muligt. Så det er jo absolut en succeshistorie, som vores ejendomsmægler Thomas Risager sagde, da vi nævnte, at vi overvejede at sælge, fortæller Gitte Boye.

– Er der ikke en køber, så skruer jeg bare ned, men det vil jo være ærgerligt, for det er en god forretning med et rigtig godt regnskab og med flere muligheder, end det jeg gør nu, hvilket seriøse købere kan høre mere om. Jeg ønsker selvfølgelig, at det kører videre som B&B, men det er jo et hus med mange muligheder. Desuden følger der en rigtig god ordre med til B&B i 2018 uden for højsæsonen, men den kan flyttes til vores sommerhus, hvis køber ikke ønsker at køre videre som udlejning, uddyber Gitte.

Navnet Casa Boye kan henføres til både Gitte og Lars. Han er døbt Boye, fordi hans far malede et skib i Hirtshals Havn med dette navn, og Casa er fra Gitte, fordi hun har boet i Spanien, og der siger man mi Casa es tu casa, som betyder, at mit hus er dit hus, lyder forklaringen fra hende.

– Jeg er kommet i Spanien, siden jeg var 10 år, og har boet der i 8 år. Jeg troede, det var for evigt, indtil krisen, hvor jeg havde købt hus i 2007. Mit huslån gik op med 25 procent og min indtægt som selvstændig gik ned med 75, så derfor søgte jeg offshore, således at jeg kunne passe mit arbejde i Spanien i de tre uger, jeg havde fri. Men efter et halvt år, hvor jeg havde pendlet frem og tilbage og en lørdag aften i flyet ikke kunne huske, om jeg var på vej til Spanien eller Danmark, bestemte jeg mig for at bosætte mig i herhjemme igen. Så mødte jeg Lars i toget. Vi fandt ud af, vi var på vej ud på samme rig, hvor jeg skulle være offshore i tre uger og han i fire uger. Vi blev venner, og da han havde fri, kom han for at besøge mig i Spanien. Han var lige blevet skilt, og dernede blev vi så mere end venner, lyder den romantiske historie fra Gitte.

Hun gik i land efter fire år, fordi der kunne gå op til 7 uger imellem parret så hinanden. Derfor bestemte de sig for projektet med Casa Boye til hende, da det kunne give dem mere frihed, og det var en rigtig drøm, som pludselig blev til virkelighed.

– Min forretningsteori er at gøre det rart for gæsterne, og få dem til at føle sig hjemme væk fra deres eget hjem, og man må jo sige, det virker. Allerede første sommer gik strygende. Da vi flyttede ind, kom gæsterne før os, og det vokser støt med årene. Lars har været ude hele sommeren de sidst to år, fordi det jo er der, folk gerne vil holde fri på hans job, og så holder vi fri uden for sæsonen, noterer Gitte.

– Det er mig der kører vores udlejning, men Lars og jeg er et team. Vi fungere rigtig godt sammen, og som selvstændig er der jo altid en vis risiko. Her er Lars den faste økonomiske støtte, som giver os muligheden. Han er som regel altid med på mine planer og støtter meget op omkring mig. Jeg ville aldrig have kunnet gøre dette uden ham, og faktisk var det ham, der fandt huset her på Bjergbyvej, som vi købte af dem, der havde bygget det, fortsætter Gitte.

– Sælger havde selv lejet ud for år tilbage, og jeg har hendes oprindelige skilt oppe, for det synes jeg er hyggeligt.  Jeg har rejst hele mit liv, så som rejseglad er det fantastisk at have et B&B og møde gæster fra hele verden, som ofte har spændende historie at fortælle, slutter Gitte.

Finca Boye er parrets sommerhus, som de lejer ud på ugebasis. Finca betyder på spansk lille hus på landet. Og det vil Gitte og lars kører videre med, hvis de sælger Casa Boye.

Tornby er da også en fantastisk dejlig by, som de også har følt opbakning fra både som tilflyttere og som erhvervsdrivende. Parret har med egne ord verdens bedste naboer.

Tornby har mange ildsjæle, og selv om byen er lille, så har den mange muligheder. Det var som nævnt også en, drøm der blev til virkelighed, og som gæsterne sørgede for blev en succes i Tornby.

Link til ejendomsmægleren: Thomas Risager

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments