Carlo er i centrum

Ikke for at forklejne hverken formanden, næstformanden eller resten af bestyrelsen, men når talen falder på Hirtshals Golfklub, kommer man altså bare ikke udenom Carlo.

130

Man bemærker ikke nødvendigvis Finn Carlo Frederiksen, når man første gang kommer på besøg i Hirtshals Golfklub.

Ganske vist er Carlo, som de fleste kalder ham frem for Finn, slet ikke til at komme uden om i den lokale golfklub på anlægget ved Kjul.

At man måske ikke i første ombæring bemærker ham, skyldes først og fremmest et paradoks, idet han ikke er den frembrusende type, men til gengæld har han masser af lun humor og udfylder til perfektion mindst to helt centrale roller i klubben.

Carlo er nemlig dels træner og dels bestyrer af butikken Carlo’s Proshop. Begge funktioner varetager han som antydet med lige dele humor og professionalisme, idet han tydeligvis har et medfødt pædagogisk gen som yderst kompetent underviser i golf. Desuden har han taget Dansk Golfunions træneruddannelse som Pro.

Carlo_Hirtshals_Golfklub_FlaskePosten_1_657x493

Når man overværer den garvede træners lektioner, bemærker man blandt andet straks, at han åbent fortæller, hvor svær al begyndelse kan forekomme, men man får også i samme ombæring et klart indtryk af, hvilket kæmpe kick det giver, når ikke bare begynderen, men også den øvede rammer bolden rent.

– Altid venlig og meget afholdt af gæster og medlemmer. Man kan altid lave en god handel med Carlo, lyder det uforbeholdne skudsmål da også fra klubbens næstformand Carsten Bøje Poulsen.

Med al respekt for alle andre, fra greenkeepers over sekretær til den samlede bestyrelse med formanden i spidsen, så er det altså også træneren her, der er omdrejningspunktet i Hirtshals Golfklub.

Carlo er simpelthen klubbens aksel eller omdrejningspunkt og dermed i centrum.

Fakta om træningen og Carlo’s Proshop

Kontaktoplysninger:

Tlf.: +45 2345 6420
Carlos@sport.dk

Hirtshals Golfklub
Att: Proshop
Kjulvej 10, Asdal
9850 Hirtshals

Åbningstider

15 marts – 30. september.

Mandag  lukket
Tirsdag  9 – 17
Onsdag  9 – 17
Torsdag  9 – 17
Fredag  9 – 16
Lørdag  9 – 15
Søn- og helligdage  9 – 15

Ved match åbens ½ time før start.

Fra 30/11 træffes, hver lørdag formiddag i shoppen.

Undervisningstilbud

4 personer.
– 3 hullers spil
– Kaffepause med snak om spillet
– Træning af diverse slag (Putning, indspil & lange slag)

Kun 300 kr. pr. person

Udlejning

Trolley 30 kr.
Bil 18 huller 250 kr.
1/1 sæt udstyr 200 kr.
1/2 sæt udstyr 100 kr.

Lektioner

1 lektion á 20 min., 150 kr.

6 lektioner á 20 min., 750 kr.
(Normalpris 900 kr.)

10 lektioner á 20 min., 1.200 kr.
(Normalpris 1.500 kr.)

3 lektioner + 6 hullers spil, 850 kr.

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments