Arbejdsulykke på Hirtshals Havn

En mand på 66 år blev tidligt tirsdag morgen alvorligt forbrændt på overkroppen og er derfor med helikopter blevet transporteret til Rigshospitalet i København.

29

En 66-årig mand blev i nat fløjet til Rigshospitalets brandsårsafdeling. Han er ilde tilredt med kraftige forbrændinger på overkroppen.

Hans glasfiberbåd brød i brand efter en gaseksplosion i Hirtshals Havn. Hjørring beredskab blev tilkaldt, skriver TV2 Nord.

– Glasfiber brænder ret kraftigt. Beredskabet havde problemer med, at fortøjningen brændte over, men det fik de bugt med, fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi Heine Hansen.

Arbejdsulykken skete 03.37 i nat.

– Arbejdstilsynet er underrettet og tilkaldt, siger vagtchefen.

Foto: Per Frank Paulsen.

Kilde: TV2 Nord.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments