Stor haj på Nordsøen

Nordsøen Oceanarium har mandag morgen fået fingre i en to meter lang og godt 100 kg. tung haj på Hirtshals Auktion.

40

I anledning af det  store efterårstema om hajer, har Nordsøen Oceanarium mandag morgen fået fat i en lidt over to meter lang og godt 100 kg. tung sildehaj på Hirtshals Auktion.

Denne imponerende skabning kan man stifte bekendtskab med hele efterårsferien. Den vil nemlig blive brugt til at vise frem for gæsterne, som får mulighed for at se og røre hvidhajens “lillebror” og høre historierne om de hajer, der lever i Nordsøen.

Hajen har et imponerende tandsæt som helt sikkert vil imponere. Foruden hajfremvisning er der flere andre spændende aktiviteter med netop haj som tema. Blandt andet kan gæsterne besøge “hajhulen”, hvor guider øser ud af deres viden samt dissekerer en haj hver dag kl. 13.30.

Der er desuden fokus på hajer ved de spektakulære og altid seværdige fodringer i Oceanariet. Ligesom man kan mærke levende hajer i det såkaldte rørebassin.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments